DTF er vært for tre store events i 2018

Dansk Tennis Forbund kan i 2018 byde på tre store events, så det er ikke for tidligt at sætte kryds i kalenderen.

I februar vender Nationalt Tennisseminar stærkt tilbage med fokus på klubudvikling. Seminaret bliver holdt lørdag d. 3. februar, og DTF håber at se repræsentanter fra klubberne til en spændende dag med oplæg, dialog og erfaringsudveksling. Hold øje med DTF’s hjemmeside, hvor yderligere information vil blive offentliggjort senere på efteråret.

Lørdag d. 17. marts holdes DTF’s årlige Generalforsamling på Scandic Sydhavnen i København. DTF sender invitation til klubberne fire uger før.

Tennissportens Dag er i 2018 programsat til lørdag d. 5. maj. I 2017 var der rekordstor tilslutning, da 234 klubber åbnede dørene for interesserede på alle niveauer og i alle aldre. Det resulterede i ca. 1.700 nye medlemmer landet over. I kan tilmelde jer allerede nu!

Vi glæder os til at se jer!

  • Nationalt Tennisseminar d. 3. februar 2018
  • DTF Generalforsamling d. 17. marts 2018
  • Tennissportens Dag d. 5. maj 2018