Tennissportens Dag – på havnefronten

Klub

Tennissportens Dag - på havnefronten

Relevans for klubstørrelse

Mellem Stor

Beskrivelse

Klubben har de tidligere år, uden meget held, forsøgt at tiltrække besøgende til det primære tennisanlæg på Kastetvej. Derfor blev det besluttet at flytte Tennissportens Dag 2015 derhen, hvor der allerede var mange mennesker i forvejen, nemlig på havnefronten i Aalborg. Selve konceptet var simpelt – Kom og spil minitennis i 5 minutter og få en gratis soft-ice!

 

4 minitennisbaner i traditionel Play & Stay størrelse blev kridtet op på havnefronten. Ud over dette var der sat et servicebord op, hvor der blev udleveret låneketsjere før spil. Efter endt spil, blev der udleveret informationsflyer om klubbens generelle tilbud, informationsflyer omhandlende specifikke Junior- og Voksenintroduktionstilbud samt en kupon til en gratis soft-ice. Soft-ice kuponen kunne indløses i en udendørskiosk 200 meter derfra. Under hele arrangementet blev der spillet festlig musik, endvidere gik vores frivillige medhjælpere rundt og snakkede med mulige interesserede.
Foruden den interne markedsføring i klubregi, blev alle medlemmer gjort opmærksom på muligheden for gratis soft-ice på havnen ved fremmøde med en tennisketsjer i hånden. Stående reklameskilte, der gjorde opmærksom på konceptet, blev opsat på selve havnefronten fra start til slut.

Resultat

Der deltog ca. 150 spillere i løbet af arrangementet, som stræk sig fra kl. 11.00 – 16.00. Først var det planlagt at lukke ned kl. 14.00, men da der konstant var masser af aktivitet på banerne, blev åbningstiden forlænget med to timer. I løbet af dagen var der nogle gengangere, nogle folk fra klubben, men også en stor mængde folk, der aldrig havde prøvet tennis før. Denne flok udgjorde nok ca. 80 personer. Endvidere var der stor tilskueropmærksomhed samt mange forbipasserende. Så berøringsfladen var højst sandsynlig op mod 1000 mennesker.

 

Efterfølgende er der kommet ca. 8-12 nye medlemmer, som direkte konsekvens af Tennissportens Dag. Disse har primært meldt sig til introduktionsholdene. Endvidere har der været mange positive tilkendegivelser, der er med til at styrke klubbens ansigt udadtil.

Tidsforbrug

På selve dagen blev der arbejdet fra kl. 09.00 – 17.00. Før Tennissportens Dag blev der afholdt 3 planlægningsmøder á hver 1 time samt 2 timers arbejde med reklameforberedelse.

Bemanding

På dagen stod 8 frivillige for arrangementet. Til planlægningsmøderne samt udarbejdelse af reklamemateriale, har der været en arbejdsgruppe på 3 mand.

Økonomi

Udgifter: 120 udleverede is x 15,-     = 1800,-
Leje af strøm                         =   500,-
Leje af plads                           =        0,-  (udlånt af Aalborg Kommune)

Indtægter på kort sigt:
Min. 8 nye medlemskaber     = 8800,-

Indtægter på længere sigt:
Nye medlemskaber samt flere træningsaktive – forhåbentlig aktive i en årrække.Øvrige efterfølgende positive synergieffekter.

Gode råd

• Flyt arrangementet ud til det sted hvor folk er, i stedet for at forsøge at få folk ind til arrangementet. 

• Benyt et lokkemiddel, f.eks. soft-ice, da de færreste vil have noget imod dette. Øl var også på tale, men is er et bedre match i forhold til at få aktiveret juniorer.

Kontaktperson

Michael Østergaard Hansen, mail: michaelhansen130@gmail.com, tlf: 60220474