DTF Cup Ude er en fleksibel holdturnering for 2-4 personers hold, hvor alle DTF klubber har mulighed for at stille op.

Det er billigt for klubberne at deltage i den udendørs turnering; deltagelse koster 100,- pr. hold. Deltagergebyret benyttes til at gøre Finalestævnet spændende for de kvalificerede. Der spilles med egne HEAD bolde, som spillere/klubber selv skal medbringe til alle holdkampe på nær finalestævnet.

DTF Cup udbydes i fire uafhængige rækker:

  • En damerække
  • To herrerækker – hhv. Turnering og Motion
  • En mixed række

I Turnerings-rækken må spillerne højest spille holdturnering i 2. Division i indeværende eller foregående sæson. I Motions-rækken må spillerne højest spille holdturnering i 3. division og/eller Liga 3.

Der er er mulighed for, at en spiller kan deltage i max. to rækker, hvis energien og lysten rækker.

Hvem kan deltage?

  • Alle DTF’s klubber uanset medlemstal og antal baner kan tilmelde hold.
  • 2 klubber kan samarbejde om 1 hold – registreres ved tilmelding.
  • Det er en turnering for bredden – og for voksne! Alle spillere skal være fyldt 18 år.
  • Spilleberettiget er spillere, der i øvrigt ikke deltager højere end DTF’s 2. Division indeværende eller forrige år.

Om turneringen

  • DTF Cup Ude er en landsdækkende turnering.
  • DTF Cup Ude spilles som udgangspunkt i puljer afhængig af, hvor mange hold der er placeret i samme nærområde/region.
  • Hver holdkamp består af 3 kampe; dvs. 2 singler og 1 double.
  • Der spilles matchtiebreak i et eventuelt 3. sæt.
  • Et hold består typisk af 2 personer, men det er ok at bruge 4 forskellige personer på et hold.
  • Finalestævnet afvikles den 7.-8. september i Fruens Bøge Tennisklub.
  • Den enkelte holdleder vil modtage anvisning for betaling, når turneringen er igangsat.
  • Hjemmeholdet skal selv levere HEAD bolde til alle kampe på nær finalestævnet.
  • Der startes op med indledende puljekampe, og derefter afvikles kvalifikationskampe.
  • De 4 regionsvindere i hver række deltager i et nationalt finalestævne.
  • Der er præmier til alle deltagere ved finalestævnet i DTF Cup ude.
  • Der ydes kørselstilskud ved det landsdækkende finalestævne ved DTF Cup Ude til hold med lang afstand (mere end 100 km) eller broafgift (sjællandske hold).

Tilmelding

Tilmelding til DTF Cup Ude 2019 er åben og du kan tilmelde dig online her.

Tilmelding kræver en brugerprofil i DTF’s tennisunivers, Tournament Software. Læs her om oprettelse af profil.

Tilmeldingsfristen er 8. maj 2019.