Dansk Tennis Forbund gentager succesen og afholder DTF Cup Inde for motionister.

Der spilles i både dame-, mixed- og herrerækken, men der er kun plads til 24 hold pr. dag, så skynd jer at få tilmeldt jeres hold. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Stævnet afvikles med seks uafhængige rækker:

  • 2 separate damerækker – 1 række lørdag og en række søndag
  • 2 separate mixed rækker – 1 række lørdag og en række søndag
  • 2 separate herrerækker – 1 række lørdag og en række søndag

Det betyder, at en spiller kan deltage i én række pr. dag.
Holdkampene forventes afviklet i tidsrummet kl. 9.00 til 18.00 – så afsæt hele dagen.

Fællesspisning

Lørdag og søndag aften efter dagens kampe inviteres alle deltagere til fællesspisning i Odense Tennis Center kl. 18.30-20.00.

Pris for fællesspisning er mellem 100-125 kroner pr. person excl. drikkevarer. Betaling opkræves sammen med deltagergebyr.

Tilmelding til fællesspisning foregår sammen med tilmelding af hold.

Tilmelding

16.-17. marts 2019 blev DTF Cup Inde 2019 afholdt i Odense Tennis Center. Tilmeldingen til DTF Cup Inde 2020 åbner senere på året.

Det koster 300 kr. pr. hold at deltage. Deltagergebyret dækker bolde og halleje. Tilmelding kræver en profil i DTF’s tennisunivers, Tournament Software. Læs her om oprettelse af profil.