HEAD Tennis Camps

HEAD Tennis Camps er for børn i alle aldre, der ikke nødvendigvis er medlem af en tennisklub, men som har lyst til at bruge nogle dage på en masse sjove tennisaktiviteter. En Tennis Camp kombinerer tennisspil, leg og andre sjove aktiviteter. Det er pointen, at de lidt anderledes tennisoplevelser skal inspirere deltagerne til mere tennis i hverdagen.

HEAD Tennis Camp kan afholdes i vinterferien, sommerferien, efterårsferien eller i juleferien. Varighed af en Tennis Camp kan klubberne selv bestemme – så om det varer tre dage, fire dage eller noget helt andet, står klubberne selv frit for at vælge.

Ved afholdelse af en Tennis Camp er der mulighed for køb af pakker indeholdende Camp T-shirts m. årstal, Play & Stay-bolde, diplomer, drikkedunke og en udførlig manual, der inspirerer til gode tennisdage på anlægget.

Ligeledes kan der tilkøbes klubspecifikke foldere, hvor klubben kan få tilføjet deres klublogo og egen tekst.

Bestillingsformularen er pt. ikke aktiveret, da vi først skal have afklaret endelig leveringstid på vores t-shirts.