Klubkursus – Referee

Alle tennisklubber under Dansk Tennis Forbund har mulighed for at få afholdt et refereekursus i deres egen klub. Det kan enten være eksklusivt for klubbens egne medlemmer eller flere tennisklubber i samarbejde.

Fordelen ved at afholde et klubkursus er, at I kan få uddannet flere interesserede grupper på samme tid.

Der er både plads til trænere, juniorer, forældre og frivillige, så de kan få en dybere forståelse for officialsgerningen og virke som referee ved diverse turneringsaktiviteter.

Klubkurset består af to moduler, der hvert har en varighed på fire timer:

  • Banedommer
  • Referee
    Bestående af:

    • Turneringsreferee
    • Holdkampsreferee
      Kursister, der består den afsluttende test, kan efterfølgende fungere som både Turnering- og Holdkampsreferee i DTF-regi. Kræver forudgående deltagelse på banedommerkurset.

Pris kr. 5.000,-

Prisen er for max. 12 personer. Hvis der er flere end 12 personer, der ønsker at deltage, betales der kr. 800 ,- per person udover. Det anbefales dog, at der max. deltager 16 personer per kursus.

Det er også muligt at købe blot et enkelt modul. Prisen per modul er kr. 3000 ,-.

Klubben sørger for, at der er disposition over  teorilokale med projektor, lærred (eller tilsvarende) og eventuelt tavle. Klubben betaler et fast beløb for kurset (uanset antal deltagere, men max. 12 personer) og dækker selv udgifter til teorilokale og udstyr.

Dansk Tennis Forbund skaffer en instruktør. Klubben og instruktøren aftaler de praktiske forhold indbyrdes. Dansk Tennis Forbund aflønner instruktøren.