Skal jeres klub afholde HEAD Tennis Camp?

I kan stadig nå det, hvis jeres klub vil afholde HEAD Tennis Camp i sommerferien. I år er de tilhørende materialer opgraderet med blandt andet drikkedunke og nye t-shirts med logo og årstal.

En HEAD Tennis Camp er en rigtig god mulighed for at gøre klubbens juniormedlemmer eller helt nye spillere endnu gladere for sporten. På en tennis camp kombineres tennisspil, leg og andre sjove aktiviteter for at inspirere deltagerne til mere tennis i hverdagen.

Når jeres klub afholder en HEAD Tennis Camp, har I mulighed for at tilkøbe pakker med god gear og lir. I år er indholdet blevet opgraderet, så man kan få:

  • Camp t-shirts med nyt logo og årstal
  • Play & Stay-bolde
  • Diplomer i høj kvalitet
  • Drikkedunke med DTF logo
  • En udførlig manual i nyt design

HEAD Tennis Camp kan afholdes i vinterferien, sommerferien, efterårsferien eller i juleferien. Seneste bestillingsdato for camps i sommerferien er den 17. juni. Efter den 17. juni vil alle pakker blive sendt ud til de respektive klubber. Det er stadigvæk muligt at bestille efter den 17. juni, men kontakt os da for at høre om lagerstatus med mere.

Hvis I vil se eksempler på på materialerne, kan det findes i bunden af dette link. Her finder I også bestillingsformularen til t-shirts, drikkedunke og så videre.