C WorldWide Ungdomsmesterskaber Indendørs 2018

Hørsholm Rungsted Tennisklub er vært for Danmarks bedste juniorer, når de skal kæmpe om at blive ungdomsmester indendørs i deres respektive rækker. Det bliver en spændende uge med en masse god tennis. Der er gratis adgang for alle, som har lyst til at komme og overvære de spændende junioropgør.

Hørsholm Rungsted Tennisklub har gjort en kæmpe indsats for at afvikle et professionelt event for Danmarks bedste juniorer i aldersgrupperne U12, U14, U16 og U18. Der spilles i ni dage, på ni baner, i otte singlerækker og i otte rene doublerækker.

Adresse: Hørsholm Rungsted Tennisklub, Stadionalle 9, 2960 Rungsted Kyst.

Deltagerlister og lodtrækning kan findes i turneringsprogrammet.

Eventuelle afbud mv. skal sendes direkte til referee Tom Gustavsen: tg@tennis.dk

Følg med på Instagram og Snapchat

Instagram vil DTF (brugernavn: dansktennisforbund) de fleste dage have masser af fede opdateringer på især “historie”-funktionen. Så følg DTF og mærk stemningen fra UM. Og på Snapchat kan du selv byde ind med dine bedste snaps. Swipe til venstre, når du er på anlægget og bidrag til historien!

Læs om besøg fra Frederik Løchte Nielsen, gratis foredrag med Nicolai Moltke-Leth, svømmehal og esport i folderen for C WorldWide Ungdomsmesterskaberne:

Indkvartering

DTF har en hotelaftale med Scandic, der bevirker, at tennisklubber under DTF-paraplyen samt tennismedlemmer kan få gode rabatter.

  • Benyt følgende kode ved bestilling på scandichotels.dk: D000025367

Overnatning kan også foregå i køjesenge hos HRT. Kontakt Annette på info@hrt-tennis.dk for mere information. Derudover kan der opnås fordelagtige priser følgende steder ved at kontakte dem direkte pr. telefon og nævne UM i HRT:

  • Living Suites
  • Hillerød Hotel
  • FC Nordsjælland Hotel

Om UM Inde

Ungdomsmesterskaberne Inde (UM Inde) er de nationale mesterskaber for juniorer indendørs.

  • Der spilles i aldersgrupperne U12, U14, U16 og U18.
  • Der udbydes pige- og drengesingle samt pige- og drengedouble i alle aldersgrupper.
  • Der spilles efter DTF’s spille- og turneringsregler.
  • Kampe i kvalifikationen afvikles med en matchtiebreak som et evt. 3. sæt.
  • Doubler afvikles med match en tiebreak som et evt. 3. sæt.
  • Bold: HEAD ATP.

Hvem kan deltage?

  • Kun spillere der har dansk licens og er medlem af en klub under DTF kan deltage.
  • Ikke-danske statsborgere/statsløse personer kan deltage, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i to år forud for tilmeldingsfristens udløb samt har været medlem af en klub under DTF i disse to år.