For anden gang afholdes to af de største tennisevents i Danmark som et stort arrangement: Fælles Ungdoms- og Danmarksmesterskaber – sponsoreret af HEAD og C WorldWide.

De to mesterskaber har tidligere været afviklet i hver deres uge i sommerferien, men er nu kombineret i et fælles event i begyndelsen af sommerferien. Med indførslen af dette skabes en ny mega event, hvor alle interessenter i dansk tennis kan gå all in og desuden opnå en større samhørighed mellem junior og senior.

  • Mesterskaber afvikles i U12, U14, U16 og U18 pige- og drengesingle og pige-, drenge- og mixdouble samt Senior dame- og herresingle og dame-, herre- og mixdouble
  • Der spilles i cupformat med kvalifikation i alle singlerækker og i nogle doublerækker
  • Arrangementet afholdes over samlet 12 dage
  • Samlet præmiesum i senior: 45.000 kr.

I 2019 afholdes Fælles Ungdoms- og Danmarksmesterskaber hos KB Tennis, Peter Bangs vej 147, 2000 Frederiksberg.

Arrangementet afholdes d. 29. juni-10. juli – detaljeret program følger snarest.

Hvad kan den enkelte spiller deltage i?

  • U12: Max. 3 rækker i U12
  • U14: Max. 3 rækker i U14 + Senior single
  • U16: Max. 4 rækker i alt (U16 single, senior single, 1 double U16 el. senior, 1 mixed double U16 el. senior)
  • U18: Max. 4 rækker i alt (U18 single, senior single, 1 double U18 el. senior, 1 mixed double U18 el. senior)
  • Senior: Max. 3 rækker i Senior

Hvem kan deltage?

  • Kun spillere der har dansk licens og er medlem af en klub under DTF kan deltage.
  • Ikke-danske statsborgere/statsløse personer kan deltage, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i to år forud for tilmeldingsfristens udløb samt har været medlem af en klub under DTF i disse to år.