2021: Årsberetning og regnskab

Forud for DTF’s generalforsamling den 19. marts i Korsør ligger årsregnskab og årsberetning nu klar.

Dansk Tennis Forbunds Generalforsamling for 2022 afholdes lørdag den 19. marts 2022 kl. 11.00. Klubberne har modtaget indbydelse til generalforsamling på mail, og tilmeldingen foretages derigennem – meget gerne inden onsdag den 9. marts.

Sted

Musholm Konference
Musholmvej 100
4220 Korsør

Årsberetning

Se tilbage på tennis- og padelåret 2021 i DTF’s årsberetning. Klubberne kæmpede igen en forbilledlig kamp mod corona, som fik medlemstallet til at stige endnu en gang. Udviklingen af uddannelsestilbuddene og Bevæg dig for livet – Tennis fortsatte.

Det blev igen muligt at vinde point til verdensranglisterne på dansk grus, ligesom forbundet kom tilbage i varmen hos Team Danmark.

Og så tilbød ’Padel i Danmark’ en 360 graders tilbudspakke med klubudvikling, uddannelse og turneringer til landets padelklubber.

Læs om det og meget mere i årsberetningen.

LÆS HELE ÅRSBERETNINGEN 2021 HER

Regnskab

Skal du have det komplette overblik over 2021, er den økonomiske årsrapport også et kig værd. DTF ender med et overskud på 414.000 kroner mod et budgetteret underskud på 537.000.

At resultatet er bedre end budgetteret skyldes primært færre medarbejderomkostninger, samt yderligere besparelser på aktiviteter herunder særligt rejseaktivitet, der i stort omfang kan relateres til Covid-19

Du finder årsregnskabet her:

LÆS ÅRSREGNSKAB FOR 2021 HER