Dansk Tennis Forbund arbejder for at udbrede pickleball i Danmark og forankrer sporten som en foreningsidræt under Danmarks Idrætsforbund. DTF har nedsat en arbejdsgruppe med frivillige kræfter fra pickleball-miljøet, der arbejder med udviklingen og organiseringen af pickleball i Danmark.
Vi har allerede præsenteret en række af tilbud indenfor pickleball – og flere er på vej:
- Inspirationskurser, der hjælper foreninger i gang med pickleball. Læs mere her.
- Træneruddannelse, der lever op til kravene fra DIF. Læs mere her.
- Turneringer på Pickleball Touren og et officielt danmarksmesterskab. Læs mere her.
- Holdturnering Pickleball Team Tour med tilbud til alle niveauer. Læs mere her.
Fælles indsats
I 2023 gik Dansk Tennis Forbund sammen med sammenslutningen Pickleball Denmark i bestræbelserne for at udbrede pickleball og gøre det til en stærk foreningsidræt herhjemme. Sammen med DTF udgør de frivillige kræfter fra Pickleball Denmark et udvalg, der arbejder med udviklingen og organiseringen af pickleball i Danmark.
Lige som med tennis og padel arbejder Dansk Tennis Forbund og DGI også sammen om indsatserne for pickleball.