Det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) er et træningskoncept, hvor træningen tager udgangspunkt i spillernes udviklingsniveau og alder særligt med fokus på, om spillerne befinder sig før, under eller efter puberteten. Træningskonceptet er udviklet af Team Danmark, og blandt andet på baggrund af Team Danmarks materiale har Dansk Tennis Forbund udarbejdet ATK-bogen.

Det primære formål med ATK er at sikre gode tennisoplevelser for børn og unge i de danske tennisklubber. Træningen skal være sjov, udfordrende og udbytterig uanset udviklingsniveau, alder, færdighedsniveau og ambitioner. Aldersrelateret Træning i Tennis har til formål:

  • at rekruttere nye medlemmer
  • at fastholde eksisterende medlemmer i tennissporten
  • at sætte nye standarder for talentudviklingen i dansk tennis

Aldersrelateret træning i tennis

Du kan læse ATK-bogen i sin helhed online. ATK-bogen har til formål at give det samlede overblik over aldersrelateret træning i tennis. Bogens kapitler er opdelt i emnerne:

  • Aldersrelateret træning
  • Fysisk træning
  • Taktisk træning
  • Teknisk træning
  • Mental træning
  • Miljøet træning
  • Kost og ernæring
  • Træningsplanlægning

Play & Stay

Play & Stay-konceptet er udviklet af det internationale tennisforbund ITF og bruges med stor succes i lande som Belgien, Spanien og USA. Tennis er for alle, og Play & Stay-konceptet sikrer, at tennis bliver let og sjovt og sundt.

Play & Stay-konceptet består af tre forskellige farvekategorier: rød, orange og grøn, og medfører en naturlig udvikling i begynderspilleres tekniske og taktiske forståelse for tennisspillet.

Play & Stay-konceptet kan med stor fordel bruges af alle aldersgrupper, og giver en let og sjov introduktion til tennisspillet ved at benytte langsommere bolde på mindre baner samt ved at lade begyndere serve, spille og vinde point fra første færd.