Fysisk træning

Træning af fysiske (atletiske) færdigheder før (og under) puberteten er altafgørende for spillerens langsigtede tennismæssige udvikling. Lærer spillerne ikke helt basale atletiske færdigheder tidligt (før og under puberteten), bliver det meget svært at mestre tennisspecifikke færdigheder senere, samt at holde sig skadesfri.

Nedenfor findes en række træningsprogrammer og øvelser, der træner forskellige fysiske/atletiske færdigheder. Til hver færdighed er der tilknyttet øvelsesforslag. Derudover er der håndplukket øvelser fra de forskellige færdigheder, som er sammensat til et samlet fysisk træningsprogram. Det samlede træningsprogram er særligt velegnet for spillere i indlæringsfasen, men kan bruges på alle alders- og udviklingstrin.

Træningsprogrammer og øvelser

Det samlede fysiske træningsprogram er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen, men kan bruges på alle alders- og udviklingstrin.

En række øvelser, der har fokus på koordination, agility, hurtighed, styrke-udholdenhed, diverse hop og hoppeteknik. Stigen er et oplagt redskab til at aktivere spillere, som arbejder ved siden af banen, mens andre spillere træner en øvelse på banen.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin.

Et opvarmningsprogram, der har fokus på træning af Kroppen ABC og Sportens ABC. Programmet er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen, men kan også anvendes i den legende fase.

Et opvarmningsprogram, der har fokus på træning af mobilitet. Programmet er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen og senere i spillernes udvikling. Kilde: USTA.com

Øvelserne er især velegnede til spillere i indlæringsfasen og automatiseringsfasen.

En række øvelser, der har fokus på styrke. Øvelserne gennemføres i en såkaldt slyngetræner, der kan købes for under kr. 400 på diverse hjemmesider for træningsredskaber.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin.

Øvelserne er især velegnede til spillere i indlæringsfasen og automatiseringsfasen.

En række øvelser, der træner spillerens agilitet.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin. Kilde: USTA.com

Se alle

Hvor ofte udføres programmerne/øvelserne?

Det er individuelt, hvor ofte programmerne/øvelserne udføres i forhold til den enkelte spiller og dennes træningsprogram. DTF giver følgende generelle anbefalinger til indlæringsfasen:

  • Samlet fysisk træningsprogram: 1-2 gange per uge.
  • ATK-opvarmningsprogram: Før tennistræning (veksle imellem de to opvarmningsprogrammer).
  • ATK-styrketræning eller ATK-slyngetræning: 2 gange per uge (eksempelvis én gang hver).
  • ATK-mobilitetsprogram: 1-2 gange per uge.
  • ATK-koordinations- og reaktionsøvelser: Øvelser kan udføres både før og efter træning.

Vi ønsker alle rigtig god fornøjelse med den fysiske træning.