Aktuelle kurser
- Refereekursus (kombineret holdkamps- og turneringsreferee)
- 24. og 31. oktober 2024
- 24. oktober kl. 17.00-21.00
- 31. oktober kl. 17.00-21.00
Kursister skal deltage begge dage
- Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
- Tilmeldingsfrist: 17. oktober 2024
- 24. og 31. oktober 2024
- Stoledommerkursus
- 1. og 2. februar 2025
- 1. februar kl. 10.00-18.00
- 2. februar kl. 09.00-17.00
Kursister skal deltage begge dage
- Hillerød Tennis & Padel Klub, Milnersvej 35 C, 3400 Hillerød
- Tilmeldingsfrist: 22. januar 2025
- 1. og 2. februar 2025
Ønsker du at rejse verden rundt og se de største tennisbegivenheder fra første parket, eller er du mere til turneringsplanlægning og strategisk tænkning?
Hvervet som tennisofficial er alsidigt og giver fantastiske muligheder for: Udenlandsk rejseaktivitet, deltagelse i internationale turneringer, konflikthåndtering og opøvelse af mental styrke under pres. Ligeledes vil du blive en del af et stærkt kammeratskab og socialt netværk med tennisofficials verden over.
Referee
En referee fungerer som den øverste myndighed ved en tennisturnering/holdkamp og svarer på alle spørgsmål vedrørende regler. Som referee tages der mange beslutninger, og et stort regelkendskab er derfor vigtigt. Jobbet kræver kompetencer inden for kommunikation, organisation og evnen til at bevare roen, når det går stærkt.
I Danmark er det laveste uddannelsesniveau for referees opdelt i to kurser, henholdsvis Holdkampsreferee og Turneringsreferee. De to kurser bliver dog ofte udbudt samtidigt. Dansk Tennis Forbund indstiller personer til ITF’s refereeuddannelser. Hvis du er interesseret er du velkommen til at kontakte os, men vær opmærksom på, at det kræver en del erfaring.
En referee har bl.a. følgende ansvarsområder:
- Sikre, at baner, tilbehør og alle faciliteter lever op til forventninger og krav.
- Fastsætte og informere om kampformat, bolde, baner og andre relevante forhold.
- Foretage og offentliggøre lodtrækning/kampprogram for kvalifikation og hovedturnering.
- Svare på alle spørgsmål, spillere måtte have både på og uden for banen.
- Beslutte, hvornår kampe skal udsættes fx pga. mørke.
- Tage beslutning vedr. advarsler og eventuelle bøder/strafpoint.
Refereekurser
Danmark
- Holdkampsreferee
- Turneringsreferee
- Supervisor
Internationalt
- ITF White Badge Referee
- Silver Badge Referee
- Gold Badge Referee – udnævnelse
Stoledommer
En uddannelse som stoledommer giver dig mulighed for at styrke dine personlige egenskaber, møde nye mennesker og, hvis ambitionerne rækker til det, rejse verden rundt til de største tennisturneringer og opleve tennissporten på nærmeste hold.
De fleste professionelle tenniskampe tildeles en stoledommer, der bl.a. afgør alle spørgsmål om fakta på banen.
Stoledommeren har bl.a. følgende ansvarsområder:
- Være bekendt med samtlige regler for den pågældende turnering.
- Lodtrækning inden kampens start for valg af server/modtager samt side.
- Være ansvarlig for alle spørgsmål vedrørende fakta på banen.
- Annoncere scoren og andre informationer til spillere og publikum.
- Opdatere scorekort enten vha. en protokol eller PDA.
- Foretage boldmærkeinspektioner på grus.
Stoledommerkurser
Danmark
- Forbundsdommer (DTF)
- Elitedommer (DTF)
Internationalt
- White Badge Chair Umpire
- Bronze Badge Chair Umpire
- Silver Badge Chair Umpire – udnævnelse
- Gold Badge Chair Umpire – udnævnelse
Linjedommer
Ved størstedelen af alle professionelle tenniskampe anvendes der linjedommere for at have et så højt niveau af ’officiating’ som muligt.
Evnen til at arbejde i og for et hold er en vigtig ting, hvis man ønsker at være en succesfuld linjedommer. Ud over at kalde alle bolde på de respektive linjer, arbejdes der også sammen med stoledommeren for at sikre, at kampen afvikles professionelt og fair.
Linjedommerkurser
- Gennemgang og praktik for linjedommere
Linjedommerteknikker gennemgås i øvrigt på Forbundsdommerkurset
Banedommerkursus
- DTF’s spilleregler
- Code of Conduct
- Retningslinjer for kampe spillet uden dommer