Lyngby og HIK i direkte duel om at blive i den bedste række

Slutspurten i Elitedivisionen går for alvor i gang lørdag, hvor der er syv kampe på programmet. Vi bringer samtlige singleopstillinger.

August Brostrøm Poulsen fik skærpet formen ved Gentofte Open i den forgangne nu. Nu skal han hjælpe Lyngby med at undgå nedrykning.

Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem der spiller holdenes fire singler.

Klik på de enkelte kampe og brug artiklen til at følge resultaterne, når de tikker ind i løbet af lørdagen.

Rundens herrekamp

Lyngby – HIK

Det ligner unægtelig en direkte kamp om at undgå nedrykning. ALTS snupper den ene plads retur til 1. division. Lyngby og HIK skal hver især kæmpe for at følge med aarhusianerne ned.

HIK har et to points forspring i stillingen. Men Lyngby har i modsætning til HIK stadig til gode at møde ALTS. Det gør de i næste runde, som spilles allerede på onsdag.

Singlerne

  • 1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Artem Avdieiev
  • 2. HS: Simon Freund – Andre Meinertz
  • 3. HS: August Brostrøm Poulsen – Gustav Andersson
  • 4. HS: Niels Leth Jargin – Theodor Boisen

Hold øje med: Simon Freund. Svenskeren dannede i en periode fast makkerskab med Johannes Ingildsen til ATP Challengers rundt om i verden. Det er til gengæld nogle år siden, han sidst optrådte for Lyngby i Elitedivisionen. Nu er han tilbage, mens Lyngby kæmper for at undgå nedrykning.

Rundens damekamp

Fruens Bøge – B.93

Udeholdet ligger på tredjepladsen lunt i svinget for at nå Medaljespillet. En udesejr på Fyn kan nærmest cementere en tur til DM-semifinalerne.

Fruens Bøge ligger et farligt sted på sjettepladsen i rækken kun et enkelt point foran Hareskov-Værløse. Så mens Medaljespillet ikke ser realistisk ud at nå, skal det bedste hold vest for Storebælt holde tungen lige i munden i turneringens slutspurt for at beholde status som elitedivisionsklub.

Singlerne

  • 1. DS: Anastasia Yakimova – Bojana Marinkovic
  • 2. DS: Cecilie Wiche – Sarafina O. Hansen
  • 3. DS: Vanessa Timm – Cecilie Agerbek Fridthjof
  • 4. DS: Filippa Fagerberg – Victoria Andersen

Hold øje med: Anastasia Yakimova. Fruens Bøges 1. single viste, at niveauet stadig er højt, da hun i sommerens løb vandt Leschly Cup i ALTS.

Elitedivisionen Damer Runde 5

Fruens Bøge – B.93
Lørdag kl. 11.00
Dalumvej 95 F
5250 Odense SV
1. DS: Anastasia Yakimova – Bojana Marinkovic
2. DS: Cecilie Wiche – Sarafina O. Hansen
3. DS: Vanessa Timm – Cecilie Agerbek Fridthjof
4. DS: Filippa Fagerberg – Victoria Andersen

Århus 1900 – HIK
Lørdag kl. 12.00
Marselisborg Grønnevej 2
8000 Aarhus C
1. DS: Camilla Søjberg – Hannah Viller Møller
2. DS: Marie Mathilde Billund – Emilie Håkansson
3. DS: Isabella Andersen – Liva Viller Møller
4. DS: Nynne Koch – Alberte Høybye

Gentofte – Hareskov-Værløse
Lørdag kl. 13.00
Skolevej 36
2820 Gentofte
1. DS: Linea Bajraliu – Olivia Thiemke
2. DS: Emma Kamper* – Anna Brandt Schultz
3. DS: Sophia Ragus – Hedvig Turesson
4. DS: Agnes Bang-Kjærsgaard – Emma Brandt Schultz

*Emma Kamper spiller ITF-turnering i Finland. Når hun ikke hjem, indtræder Milla Hoffmann i Gentoftes opstilling.

Spillet som tv-kamp i onsdags

HRT – KB 4-2
1. DS: Mille Mørk – Vilma Krebs Hyllested 6-2, 6-2
2. DS: Natacha Schou – Karoline Laursen 2-6, 6-6 rtd.
3. DS: Sofia Mortensen – Karina I. Jacobsgaard 7-6, 6-3
4. DS: Emilia Henningsen – Karen Barritza 7-6, 6-4
1. DD: Mille Mørk/Sofia Mortensen – Vilma Krebs Hyllested/Karoline Laursen 7-5, 7-5
2. DD: Emilia Henningsen/Madicken Dunne – Karina I. Jacobsgaard/Julie Noe 4-6, 1-6

Elitedivisionen Herrer Runde 5

Lyngby – HIK
Lørdag kl. 12.00
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Artem Avdieiev
2. HS: Simon Freund – Andre Meinertz
3. HS: August Brostrøm Poulsen – Gustav Andersson
4. HS: Niels Leth Jargin – Theodor Boisen

HRT – KB
Lørdag kl. 12.00
Stadion Allé 9
2960 Rungsted Kyst
1. HS: Max Dahlin – Elmer Møller
2. HS: Filip Stidell – Carl Emil Overbeck
3. HS: Romeo Elfving Navarro – Benjamin Hannestad
4. HS: Morten Lyngbæk – Sebastian Grundtvig

Gentofte – Rødovre
Lørdag kl. 13.00
Skolevej 36
2820 Gentofte
1. HS: Oskar Brostrøm Poulsen – Jonas Schwarz
2. HS: Gustav Theilgaard – Rasmus Schwarz
3. HS: Asger Thorn Sørensen – Jonas Hembo Mathiasen
4. HS: Gabriel Pyndt** – Nicholas Petersson

**Gabriel Pyndt spiller fredag semifinale i en J60-turnering i Luxembourg. Vinder han den, indtræder Christoffer Jessen i Gentoftes opstilling.

ALTS – B.93
Lørdag kl. 13.30
Sandgravvej 10
8000 Århus C
1. HS: Markus Seier – Yanais Laurent
2. HS: Anders Kjær Bagai – Nikolaj Katic
3. HS: Martin Blixt Jacobsen – Yakup Uzunel
4. HS: Nikolaj Månsson – Maxim Landa