Stærk dansk indsats ved EM i pickleball – fire kvartfinaler

Danmark deltog med 12 spillere ved EM i Rom i weekenden og nåede flere kvartfinaler, men uden at spille med om medaljerne.

De rød-hvide farver blev vist frem på flot vis, da Danmark i weekenden deltog i EM i pickleball i Rom med et stærkt landshold på 12 spillere.

Mesterskabet, der er det andet af sin slags, blev afviklet udendørs på det store sportskompleks Foro Italico i den italienske hovedstad, hvor i alt 30 lande deltog. Seks spillere repræsenterede Danmark i den åbne række, og seks i 50+-rækken. Der blev spillet over tre dage med singler fredag, doubler lørdag og mix søndag.

Fire kvartfinaler

På europamesterskabets åbningsdag skulle der spilles single og konkurrencen bød på fire rækker – herrer (åben), damer (åben), herrer (50+) og damer (50+).

Det flotteste danske resultat kom i herrernes åbne række, hvor Danmark spillede sig i kvartfinalen. Danmark var blevet etter i sin pulje og havde siddet over i ottendedelsfinalen.

I kvartfinalen skulle den tredobbelte Danmarksmester Thor Due møde Polens Bartosz Karbownik, men polakken viste sig for stærk og vandt sikkert 15-5.

Lørdag stod den på doublekampe – og her leverede holdet flere gode præstationer. Danmark nåede kvartfinalerne i tre ud af fire rækker: herredouble (åben), herredouble (50+) og damedouble (50+).

EM blev rundet af med mix, der blev spillet i to rækker – åben og 50+. Her lykkedes det desværre ikke Danmark at spille sig videre sine puljer. En af dem, der deltog i EM for første gang, var Ida Hasselbalch. Læs mere om hende her.

Resultater

Se alle resultater her.

Den danske landsholdstrup

Kvinder – åben alderskategori:

  • Julie Vodder (Pickleball Nordsjælland)
  • Ida Hasselbalch (Pickleball Copenhagen)
  • Rikke Flygenring-Gantzel (Pickleball Copenhagen)

Herrer – åben alderskategori:

  • Thor Due Werny (Skovbakken)
  • Jimmy Scherff (Pickleball Copenhagen)
  • Tobias Buhl Jensen (Pickleball Copenhagen)

Kvinder – 50+:

  • Lisa Honore (Skovbakken)
  • Mette Serup (Pickleball Nordsjælland)
  • Janne Theilgaard (Pickleball Nordsjælland)

Herrer – 50+:

  • Anders Bergholdt (Pickleball Copenhagen)
  • Lasse Sørensen (Skovbakken)
  • Ingolf Skov (Frederiksværk)