Sidste chance for tilmelding: Pickleball Team Tour klar til efterårssæson

Hvis dit hold skal med til en ny sæson af DGI og Dansk Tennis Forbunds landsdækkende holdturnering i pickleball, så er det snart sidste chance nu for at tilmelde sig.

Efterårssæsonen 2026 af Pickleball Team Tour er lige rundt om hjørnet – og dit hold kan stadig komme med!

Holdturneringen, som Dansk Tennis Forbund afvikler i samarbejde med DGI, blev i 2025 afholdt for første gang og fik en flot start med stor opbakning og masser af intens pickleball.

Holdene opdeles i øst og vest i de indledende puljer. I Divisionen mødes puljernes 1’ere og 2’ere i et landsdækkende slutspil. I Serie 1 og 2 mødes puljevinderne (og evt. 2’ere) i et afgørende slutspil.

OBS! Tilmeldingsfristen er søndag den 9. august kl. 23.59.

TILMELD JERES HOLD HER.

Pickleball Team Tour er opbygget, så der er plads til både meget rutinerede spillere og dem, der er relativt nye i sporten. Holdturneringen består af tre niveauer:

  • Divisionen (øverste række): for meget øvede/øvede spillere – ikke kønsneutral
  • Serie 1: kønsneutral række for øvede spillere
  • Serie 2: kønsneutral række for let-øvede og begyndere

Tilmeldingen til efterårssæsonen er åben, så skynd dig at samle dine bedste klubkammerater.

Tilmelding

Ved tilmelding skal der oplyses: holdkaptajn, klubnavn, hvilken række samt niveau. Det er muligt at tilmelde flere hold. Vi tilstræber at opfylde alles ønsker, men der kan forekomme justeringer, for at få puljerne til at gå op.

TILMELD JERES HOLD HER.