TV-kamp: Gentofte og KB spiller om førstepladsen

I syvende runde af Elitedivisionen er førstepladsen på spil hos både damer og herrer. Hos herrerne er der stor kamp om den sidste plads i Medaljespillet.

Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem der spiller holdenes fire singler.

Klik på de enkelte kampe og brug artiklen til at følge resultaterne, når de tikker ind i løbet af lørdagen.

Der er kun en uge til Medaljespillet, hvor Elitedivisionens top fire mødes til semifinaler og finaler om guld, sølv og bronze.

Men inden da skal vi have rundet grundspillet af med runde 7, der spilles lørdag.

Se med på SPORT LIVE fra klokken 10:20, når Gentoftes forsvarende mestre besøger KB.

Rundens tv-kamp

KB – Gentofte

De to hold spiller om førstepladsen i grundspillet. En førsteplads, der giver retten til at vælge semifinalemodstander blandt nummer 3 og 4.

Singlerne

  • 1. HS: Carl Emil Overbeck – Valdemar Pape TV-kamp
  • 2. HS: Sebastian Grundtvig – Gustav Theilgaard
  • 3. HS: Lewie Lane – Asger Thorn Sørensen
  • 4. HS: Johannes Ingildsen – Gabriel Pyndt

Hold øje med: Carl Emil Overbeck. 19 sejre i de seneste 20 professionelle kampe. Tre titler og en finaleplads ved Gentofte Open. KB’s førstesingle er brandvarm og på vej i top-300 på verdensranglisten. Han møder danmarksmesteren Valdemar Pape på tv-banen.

Elitedivisionen Damer Runde 7

Roskilde – Arbejdernes Tennisklub
Lørdag kl. 10.00
Dronning Sofies Vej 10
4000 Roskilde
1. DS: Kamille Thomsen – Rebecka Jerlardtz
2. DS: Katrine Rose Damkjær – Lisa Noltorp
3. DS: Annika Vestermann – Katerina Norup Hansen
4. DS: Maria Lucaci – Nikolina Dominikovic-Skou

Både Roskilde og ATK må ned i 1. division, der bliver landsdækkende til næste sæson. Arbejdernes Tennisklub har med seks point i sæsonen indtil nu fået mest ud af det i den forløbne sæson.

KB – Gentofte
Lørdag kl. 10.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Emma Kamper
2. DS: Valentina Ivanov – Sophia Ragus
3. DS: Laura Brunkel – Agnes Bang-Kjærsgaard
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Sophia Tølbøl Bergqvist

Det er nummer, Gentofte, mod nummer to, KB, i et direkte opgør om, hvem der kan vælge semifinalemodstander til Medaljespillet. KB skal vinde med mindst 4-2, hvis de vil op på førstepladsen.

Et stort nederlag til en af klubberne åbner i princippet muligheden for, at HIK kan komme op på anden pladsen.

Hareskov-Værløse – HIK
Lørdag kl. 12.00
Lille Værløsevej 77
3500 Værløse
1. DS: Anna Brandt Schultz – Jacqueline Cabaj Awad
2. DS: Hedvig Turesson* – Hannah Viller Møller
3. DS: Olivia Thiemke – Sara Børkop
4. DS: Emma Brandt Schultz – Thale Myhre

*Hedvig Turesson er stadig med i en ITF-turnering i Polen. Når hun ikke hjem, indtræder Vera Elander Rasmussen i holdopstillingen for Hareskov-Værløse.

Når vi taler om HIK, så skal de på besøg hos Hareskov-Værløse. Hellerup-holdet kan med en sejr definitivt sikre sig grundspillets tredjeplads. Den er dog mest af kosmetisk betydning, da nummer 1 frit kan vælge modstander i DM-semifinalen mellem nummer 3 og 4.

Hjemmeholdet har haft en fin sæson, hvor de har blandet sig i kampen om at nå Medaljespillet. Men det vil nu kræve et mindre mirakel, hvis femtepladsen i rækken skal forbedres.

B.93 – HRT
Lørdag kl. 12.00
P.H. Lings Allé 10
2100 København Ø
1. DS: Bojana Marinkovic – Tilde Jagare
2. DS: Sarafina Hansen – Elena Jamshidi
3. DS: Natacha Schou – Tilda Larsson
4. DS: Victoria Andersen – Elin Siewertz

B.93 ligger på fjerdepladsen, der er den sidste, som giver adgang til Medaljespillet. De har fem point ned til Hareskov-Værløse og kan derfor roligt begynde at forberede sig på slutspillet om medaljerne.

HRT har ikke det store at spille for. De ender som nummer seks eller fem i rækken.

Elitedivisionen Herrer Runde 7

KB – Gentofte
Lørdag kl. 10.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. HS: Carl Emil Overbeck – Valdemar Pape
2. HS: Sebastian Grundtvig – Gustav Theilgaard
3. HS: Lewie Lane – Asger Thorn Sørensen
4. HS: Johannes Ingildsen – Gabriel Pyndt

KB mod Gentofte. Præmissen er klokkeklar. Vinderen bliver nummer 1 i grundspillet. Taberen bliver nummer 2.

Rødovre – Esbjerg
Lørdag kl. 11.30
Rødovre Parkvej 425
2610 Rødovre
1. HS: Niklas Guttau – Serign Samba
2. HS: Rasmus Schwarz – Linus Bense
3. HS: Kristian Kjellberg – Niklas Nordahl Jensen
4. HS: Jonas Hembo Mathiasen – Simon Dahl Verner

Esbjerg er klar til Medaljespillet for første gang. Det synes stort set uundgåeligt, at de ender sommer nummer 3 i Elitedivisionens grundspil.

Rødovre rykker ned sammen med Lyngby.

Lyngby – KFUM
Lørdag kl. 12.00
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. HS: Valdemar Dubin – Adam Heinonen
2. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Noel Larwig
3. HS: Joshua Leon-Nestler – Mikko Bach Hansen
4. HS: Phi Vo – Mohamed Shabib

Lyngby har kun spillet 3 point ind i sæsonen inden sidste kamp. Menuen står på 1. division i næste sæson.

KFUM Tennis tabte onsdag med 0-6 til Gentofte og får svært ved at nå Medaljespillet. Hvis det skal lykkes, skal KFUM som minimum vinde 5-1 over Lyngby. Dernæst skal B.93 slå HRT – men ikke med 6-0. KFUM’s es i ærmet er, at de er bedst indbyrdes med både B.93 og HRT.

B.93 – HRT
Lørdag kl. 12.00
P.H. Lings Allé 10
2100 København Ø
1. HS: Yanais Laurent – Saba Nanobashvili
2. HS: Oscar Moraing – John Gabelic
3. HS: Rasmus Hembo Mathiasen – Morten Lyngbæk
4. HS: Yakup Uzunel – Alexander Chmielewski

B.93 og HRT skal i duel om den fjerde og sidste plads i Medaljespillet. Hvis HRT vinder, er der ikke mere at rafle om, så er de i Medaljespillet. Det samme gælder for B.93, hvis de vinder med 6-0.

I tilfælde af mindre sejre til B.93 bliver det afgørende, hvor mange point KFUM tilspiller sig. HRT kan med et smalt nederlag på 4-3 nå Medaljespillet, hvis KFUM ikke vinder 6-0.