Se en sammenligning af de to tennisnationer forud for weekendens Davis Cup-brag i Royal Stage i Hillerød.

Danmark og Bulgarien har mødt hinanden én gang før. Danmark vandt 4-1 på udebane i 1982.
Danmark Bulgarien
| 1 | Indbyrdes opgør | 0 |
| 6,03 millioner | Befolkningstal | 6,67 millioner |
| 80.636 | Antal tennisspillere | 12.537 |
| 2.287 | Antal tennisbaner | 827 |
| 6 | Singlespillere i ATP top-1000 | 12 |
| Holger Rune (144) | Bedst rangerede singlespiller | Grigor Dimitrov (128) |
| 5 | Doublespillere i ATP top-1000 | 7 |
| Johannes Ingildsen (157) | Bedst rangerede doublespiller | Alexander Donski (82) |
| 1921 | Første år i Davis Cup | 1964 |
| Kvartfinale (1988) | Bedste Davis Cup-resultat | Qualifiers (2026) |
| 21 | Placering på ITF’s verdensrangliste | 31 |
| Frederik Løchte Nielsen (63) | Flest sejre | Todor Enev (28) |
| Kurt Nielsen (42) | Flest singlesejre | Dimitar Kuzmanov (24) |
| Frederik Løchte Nielsen (26) | Flest doublesejre | Ivo Bratanov (13) |
| Frederik Løchte Nielsen (47) | Flest landskampe | Todor Enev (33) |
| Torben Ulrich (20) | Flest år spillet | Todor Enev (14) |
| Tabte ude 3-1 mod Kroatien | Seneste kamp | Tabte hjemme 4-0 mod Belgien |
DR sender Davis Cup-kampene mellem Danmark og Bulgarien på DR2 og DRTV. Fredag spilles der to singler fra klokken 16. Lørdag spilles først en double klokken 12 og siden yderligere to singler.
Danmarks trup
Holger Rune
- Født: 29. april 2003 (23 år)
- Klub: KB
- Rangering single: 144
- Rangering double: –
- Davis Cup-debut: 2018
- Landsholdsudtagelser: 8
- Kampstatistik i DC: 10-4
Elmer Møller
- Født: 9. juli 2003 (23 år)
- Klub: KB
- Rangering single: 174
- Rangering double: –
- Davis Cup-debut: 2022
- Landsholdsudtagelser: 11
- Kampstatistik i DC: 7-5
August Holmgren
- Født: 22. april 1998 (28 år)
- Klub: Gentofte
- Rangering single: 241
- Rangering double: 545
- Davis Cup-debut: 2017
- Landsholdsudtagelser: 13
- Kampstatistik i DC: 9-5
Carl Emil Overbeck
- Født: 11. august 2001 (25 år)
- Klub: KB
- Rangering single: 289
- Rangering double: 335
- Davis Cup-debut: 2026
- Landsholdsudtagelser: 2
- Kampstatistik i DC: 0-1
Johannes Ingildsen
- Født: 1. juli 1997 (29 år)
- Klub: KB
- Rangering single: 956
- Rangering double: 157
- Davis Cup-debut: 2019
- Landsholdsudtagelser: 13
- Kampstatistik i DC: 7-5
Kaptajn: Frederik Løchte Nielsen
Teamsponsor for Davis Cup-holdet: Renault
OM DAVIS CUP-KAMPEN
Davis Cup-kampen afgøres bedst af fem kampe. To singler på førstedagen. En double efterfulgt af to singler på andendagen. Alle kampe spilles bedst af tre sæt.
Kampen foregår i World Group I. Vinder Danmark over Bulgarien, spiller Danmark Davis Cup Qualifiers 1st round i starten af det nye år. Modstanderen findes i så fald ved lodtrækning til november.
Taber Danmark til Bulgarien, skal holdet i stedet spille World Group I play-offs i starten af det nye år. Modstanderen vil blive fundet ved lodtrækning.
FORSTÅ DAVIS CUP-SYSTEMET
Hvert år er en ny sæson i Davis Cup-sammenhæng. Det ypperste er Davis Cup Finals i november med deltagelse af 8 nationer. Til Finals spilles der et cup-system, hvor hver landskamp består af to singler og en eventuelt afgørende double.
Der er to kvalifikationsrunder forud for Davis Cup Finals. I starten af året spilles Qualifiers 1st round. Her spiller 26 nationer traditionelle ude-/hjemmekampe over fem kampe om 13 pladser i Qualifiers 2nd round.
I september spiller de 13 vindere af 1st round samt sidste års viceverdensmestre (Spanien) traditionelle ude-/hjemmekampe om syv pladser ved Davis Cup Finals. Værtsnationen Italien, der også er forsvarende verdensmestre, er direkte kvalificeret til Finals.
Taberne af Qualifiers 1st round møder de 13 vindere, der samtidig har spillet på trinnet nedenunder, som kaldes World Group I Play-offs. Dette møde foregår også i september og hedder World Group I.