DGI og DTF har udklækket de første pickleball-trænere til landets foreninger. Tilmeldingen er åben til flere kurser over hele landet i efteråret.
Denne weekend afholdt DGI og Dansk Tennis Forbund for første gang nogensinde kurser på uddannelsen som pickleballtræner. Det skete i hallen i Gram Fritidscenter.
Lørdag var ti deltagere fra otte forskellige foreninger med på Pickleballtræner 1. Søndag fortsatte seks kursister fra fem foreninger på næste trin, Pickleballtræner 2.
Materialet på uddannelsen er nyudviklet og lever fuldt op til uddannelseskravene fra Danmarks Idrætsforbund på linje med uddannelserne som henholdsvis tennis- og padeltræner. Faktisk var det materialet så nyt, at det blev endeligt færdigt torsdag og sendt direkte fra trykken til Gram.
”Weekenden gik over al forventning. Alle kursister var helt vildt positive, mega engagerede – både på banen og i teorilokalet – og i det hele taget bare super seje,” siger uddannelseskonsulent i Dansk Tennis Forbund, Nathali Thorius, der har været pennefører på uddannelsens udformning.
Flere kurser i efteråret
Kom du ikke lige med i første kuld af pickleballtrænere, er der stadig rig mulighed for at komme med på bølgen. Se her vores tilbud for resten af efteråret:
Pickleballtræner 1
- 28. september i Slangerup – Tilmeld dig her.
- 28. september i Randers – Tilmeld dig her.
- 2. november på Frederiksberg – Tilmeld dig her.
- 9. november i Odense – Tilmeld dig her.
Pickleballtræner 2
- 29. september i Slangerup – Tilmeld dig her.
- 29. september i Randers – Tilmeld dig her.
- 3. november på Frederiksberg – Tilmeld dig her.
- 10. november i Odense – Tilmeld dig her.
Du kan altid finde vores kurser på pickleball træneruddannelsen lige her:
https://tennis.dk/pickleball/traeneruddannelse/
Det er også muligt at få et kursus på pickleball træneruddannelsen i egen klub via et fokuskursus. En rigtig god mulighed, hvis man starter pickleball op i sin tennisklub. Læs mere om den mulighed her.