Gratis junior-weekend under Davis Cup i april

Vi gentager succesen med DC Camp. Juniorspillere fra hele landet kan komme med til en fantastisk weekend fyldt med tennisspil og landskamp i forbindelse med Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Egypten.

Tilmeldingen til DC Camp er lukket

JTU, FTU, Tennis Øst og Dansk Tennis Forbund er igen gået sammen om at afholde en DC Camp for juniorer i forbindelse med Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Egypten i Gentoftehallen i weekenden 7.–8. april. Arrangementet var en stor succes, da det første gang blev afholdt i forbindelse med kampen mod Irland i februar.

På DC Campen får man indgang til Davis Cup-landskampen både lørdag og søndag. Lørdag aften vil der være frit spil på indendørsbanerne i Gentofte Tennisklub og Birkerød Tennisklub. Overnatningen foregår de samme to steder, og der er morgenmad inkluderet søndag morgen.

Til sidste DC Camp kom Davis Cup-spillerne Benjamin Hannestad og August Holmgren på visit lørdag aften. Der kan endnu ikke garanteres en gentagelse af et sådan besøg. Men spillerne havde en rigtig god oplevelse med det, så det er absolut på tegnebrættet.

Når man tilmelder sig DC Campen, accepterer man samtidig at deltage i alle elementer inklusiv overnatning i Gentofte eller Birkerød.

Fakta og tilmelding

  • Tilmelding er for nøjagtigt fem personer: Fire juniorer i følgeskab med én voksen.
  • Det er gratis at deltage.
  • Der er 35 pladser på DC Campen.
  • Tilmeldingen er åben til og med tirsdag den 27. marts 2018.
  • Efter tilmeldingsfristen vil pladserne blive fordelt således, at de juniorer, der har længst rejseafstand til spillestedet, vil få plads først.
  • Tilmelding sker her.

Overordnet tidsplan for DC Campen

  • Lørdag den 7. februar kl. 11.45: Davis Cup-opgøret begynder. Der spilles to singler.
  • Lørdag den 7. februar om aftenen: Frit tennisspil indendørs.
  • Søndag den 8. februar om morgenen: Morgenmad.
  • Søndag den 8. februar kl. 11: Davis Cup-opgøret afgøres. En double efterfulgt af to singler.

Dansk Tennis Forbund giver fribilletterne til Davis Cup, mens Jyllands Tennis Union, Fyens Tennis Union og Tennis Øst finansierer overnatning, halleje og morgenmad.

NB: For at deltage skal de fire juniorer være medlemmer af en tennisklub under Dansk Tennis Forbund.

ATK-spillere til seneste DC Camp

August Holmgren var populær blandt juniorerne på DC Camp. Foto: Privat.
ATK-spillerne var iklædt de rød-hvide farver. Foto: privat.
Der var tid til hygge og pizza, da spillerne overnattede i tennishallen. Foto: Privat.
Deltagerne på DC Camp spiser morgenmad sammen. Foto: Privat.