DIF er på jagt efter Årets Frivillige

Der venter vinderen af prisen ’DIF’s Årets Frivillige’ 75.000 kroner og en kæmpe hyldest foran hele Danmark ved det store tv-show Sport 23. Frivillige ildsjæle fra foreningslivet kan nu indstilles.

Mette Rytsel fra Virum-Sorgenfri vandt i 2019 en pris, der er forløberen for ‘DIF’s Årets Frivillige. Foto: Lars Møller.

De træner børn. De træner voksne. De arranger stævner, sociale arrangementer og et utal af andre begivenheder. De er dommere, foreningsformænd, praktiske hjælpere, klubkasserere og holdledere. De er limen i dansk foreningsidræt, og de skal nu hyldes i stor stil.

Det er budskabet, når Danmarks Idrætsforbund skal kåre ’DIF’s Årets Frivillige’. Alle danskere har nu mulighed for at indstille en frivillig ildsjæl fra det danske idræts- og foreningsliv. Mon ikke der er masser af oplagte kandidater fra landets tennis- og padelklubber?

Vinderen af prisen hyldes ved DR’s store tv-show SPORT 2023, som foregår den 6. januar i Jyske Bank Boxen i Herning.

Med prisen følger hele 75.000 kroner. De 25.000 kroner går personligt til vinderen af prisen. De øvrige 50.000 kroner går til den idrætsforening, som modtageren af prisen repræsenterer. Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage 10.000 kroner hver.

For at komme i betragtning til prisen skal man være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 62 specialforbund. For tennis- og padelklubbers vedkommende vil det sige Dansk Tennis Forbund.

Indstillingsperioden kører fra den 8. november til den 24. november 2023.

Læs mere om prisen her.