Elitedivisionen: KB med svensk forstærkning

Elitedivisionen buldrer videre i denne weekend. Traditionen tro, vil man formentlig kunne begynde at se konturerne af top og bund efter denne runde.

Svenske Markus Eriksson (ATP: 301) er tilbage på holdkortet hos KB.

Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem holdene stiller med som 1. og 2. single.

Rundens herrekamp

KB – HIK

Danmarks to største klubber tørner sammen i, hvad der efter første runde kan kaldes et tidligt topopgør. KB vandt efterårets første kamp med 5-1 over Gentofte. Eneste bump på vejen kom i 2. doublen.

HIK kom også fint fra start med 4-2 over de forsvarende mestre fra Lyngby. Sejren var tiltrængt i HIK, efter klubben missede Medaljespillet på hjemmebane i udendørssæsonen.

Singlerne

  • 1. HS: Markus Eriksson – Rafa Enrique Mirrales
  • 2. HS: Søren Hess-Olesen – Carl Emil Overbeck

Hold øje med: Markus Eriksson. Den 29-årige svensker er aktuelt nummer 301 på verdensranglisten og dermed en klar indikation af, at KB mener det seriøst i år.

Rundens damekamp

Gentofte – HRT

Gentofte fik en hård start på deres titelforsvar, da holdet løb ind i et klart nederlag til Birkerød i første runde. I forhold til den kamp er Gentofte forstærket, idet Emilie Francati vender tilbage på sin vante position som førstesingle.

HRT kom derimod godt fra land med 5-1 over HIK. En perfekt start i bestræbelserne på at nå Medaljespillet i foråret. Hørsholm-holdet må dog undvære Olga Helmi, som ellers imponerede med en sikker sejr over Hannah Viller Møller i første runde.

Singlerne

  • 1. DS: Emilie Francati – Johanne Svendsen
  • 2. DS: Maria Jespersen – Mathilde Tranberg

Hold øje med: Johanne Svendsen, der for første gang skal være førstesingle i Elitedivisionen. Hun fik en imponerende skalp på CV’et, da hun ved DM slog Maria Jespersen i kvartfinalen. Nu får hun så chancen for at måle sig med Emilie Francati.

Elitedivisionen Damer Runde 2

KB – Virum-Sorgenfri
Lørdag kl. 10.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. DS: Karina Ildor Jacobsgaard – Sofia Nami Samavati
2. DS: Julie Noe – Matilda Lenngren

Roskilde – Fruens Bøge
Lørdag kl. 12.00
Darupvej 52
4000 Roskilde
1. DS: Sisse Folmø – Anastasia Yakimova
2. DS: Mille Elsborg – Camilla Flintholm Jensen

Gentofte – HRT
Lørdag kl. 13.30
Skolevej 36
2820 Gentofte
1. DS: Emilie Francati – Johanne Svendsen
2. DS: Maria Jespersen – Mathilde Tranberg

HIK –Birkerød
Søndag kl. 12.00
Hartmannsvej 37
2900 Hellerup
1. DS: Hannah Viller Møller – Karen Barritza
2. DS: Cecilia Estlander – Elena Jamshidi

Elitedivisionen Herrer Runde 2

KB – HIK
Lørdag kl. 10.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. HS: Markus Eriksson – Rafa Enrique Mirrales
2. HS: Søren Hess-Olesen – Carl Emil Overbeck

Virum-Sorgenfri – ATK
Lørdag kl. 12.00
Boelvej 10
2830 Virum
1. HS: Hans Lindenberg Stentoft – Mateusz Terczynski
2. HS: Mathias Olsen – Bartosz Jonathan Terczynski

Århus 1900 – HRT
Lørdag kl. 12.15
Marselisborg Grønnevej 2
8000 Aarhus C
1. HS: Andreas Bjerrehus – Jesper Andi Jørgensen
2. HS: Alexander Lykou – Ludvig Aaes

Lyngby – Gentofte
Lørdag kl. 13.00
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. HS: Nicolai Ferrigno – Philip Ørnø
2. HS: Kristian Pless – Oskar Brostrøm Poulsen

Er du mere interesseret i 1. division, 2. division eller de nye ligaer for klubbers 2. og 3. hold? Eller er det lige nøjagtig resultater fra din egen klub, som du gerne vil have styr på?

Så tjek det fulde holdturneringsprogram.