Det komplette danske hold til European Games i Polen er udtaget. Danmarks fire padelspillere bliver en del af et hold på 98 atleter fra 16 idrætsgrene.
Fra den 21. juni til den 2. juli afvikles den tredje udgave af European Games. Det europæiske OL, som stævnet også kaldes, afvikles i Krakow i Polen, og Danmark stiller op med 98 atleter i 16 forskellige idrætsgrene.
I Padel har Dansk Tennis Forbunds sportslige ledelse udpeget fire spillere, som er blevet udtaget af DIF.
Hos kvinderne stiller Danmark med Gitte Haxen og Maria Rasmussen, mens Emil Domela Hansen og Marc Møller udgør den danske herrekonstellation. Parrene får også mulighed for at krydse og stille op i mixeddouble.
LÆS MERE OM DE DANSKE PADELSPILLERE VED EUROPEAN GAMES
Padelspillerne får blandt andet selskab i den danske trup af Viktor Axelsen (badminton), Emma Aastrand Jørgensen (kajak) og Jesper Hansen (skeetskydning), der alle vandt medalje ved OL i Tokyo.
Padelturneringen ved European Games spilles indendørs fra den 21.-24. juni. Semifinaler og finaler spilles dog udendørs den 25. juni i historiske omgivelser på det centrale torv i Krakow.
Alle konkurrencerne inklusiv padelturneringen bliver streamet live og on demand på adressen: https://europeangames.tv
Bemærk at siden først vil være funktionsdygtig umiddelbart inden starten på European Games.
Om European Games:
- European Games i Krakow er det tredje i rækken efter Baku2015 og Minsk2019
- Afvikles i perioden 21. juni-2.juli i Krakow og Malopolska (regionen, hvor Krakow er hovedstaden)
- 48 nationer og 7.000 atleter deltager
- 29 forskellige discipliner – heraf 21 olympiske
- I en lang række af disciplinerne er European Games en del af OL-kvalifikationen til Paris-legene (kvotepladser og ranglistepoint)
- I badminton, kajak, mountainbike, kunstsvømning og teqball er European Games også officielle europamesterskaber
- 500 frivillige hjælpere er involveret i legene
- Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)
- For mere information besøg https://www.european-games.org/
Den danske trup:
Badminton:
Viktor Axelsen, herresingle – Anders Antonsen, herresingle – Mia Blichfeldt, damesingle – Line Kjærsfeldt, damesingle – Kim Astrup, herredouble – Anders Skaarup Rasmussen, herredouble – Maiken Fruergaard, damedouble – Sara Thygesen, damedouble – Mathias Christiansen, mixed double – Alexandra Bøje, mixed double
Beach Håndbold – Herrer:
Andreas Høgh – Jeppe Villumsen – Martin Vilstrup – Christian Nielsen – Frederik Bech Jensen – Laurids Nygaard Ulrichsen – Dines Kjeldgaard – Frederik Dinsen – William Lærke – Mikkel Drud Nielsen
Beach Håndbold – Kvinder:
Josefine Mahler – Sandra Therkildsen Hansen – Line Gyldenløve Kristensen – Rikke Thyrsted Enevoldsen -Cecillie Lindgaard – Johanne Uhrhammer – Ann Cecilie Møller – Camilla Degn – Line Berggren Larsen – Johanne Graugaard – Ida Winding – Emma Mogensen
Boksning
Frederik Lundgaard Jensen, -57 kilo – Abdallah Abou-Arab, -63,5 kilo – Nikolai Terteryan, -71 kilo – Sofie Vinther Rosshaug, -50 kilo – Melissa Juvonen Mortensen, -57 kilo
Bordtennis:
Jonathan Groth, herresingle/holdkonkurrence – Anders Lind, herresingle/holdkonkurrence – Tobias Kamph Rasmussen, holdkonkurrence – Thor Christensen, holdkonkurrence
Bueskydning:
Kirstine Danstrup Andersen, recurve – Randi Degn, recurve – Nanna Grønbæk Jakobsen, recurve – Oliver Staudt, recurve – Tanja Kirstine Amdi Gellenthien, compound – Mathias Fullerton, compound
Fægtning:
Jonas Winterberg-Poulsen, fleuret (individuel og hold) – Christopher Horn Nielsen, fleuret (individuel og hold) – Jonas Karlsen, fleuret (individuel og hold) – Patrick Jørgensen, kårde (individuel og hold) – August Lindstrøm Jensen, kårde (individuel og hold) – Conrad Seibæk Kongstad, kårde (individuel og hold) – Frederik von der Osten, kårde (individuel og hold), Laeticia Jørgensen, fleuret (individuel)
Kajak:
Emma Aastrand Jørgensen (K1 200, K1 500, K2 500, K2 mixed 200), Bolette Nyvang Iversen (K4 500), Frederikke Hauge Matthiesen (K2 500, K4 500), Katrine Jensen (K4 500), Sara Corfixen Milthers (K4 500), Lasse Bro Madsen (K1 200, K4 500), Magnus Sibbersen (K1 500, K4 500, K2 mixed 200), Morten Graversen (K2 500, K4 500), Victor Gary Aasmul (K2 500, K4 500)
Karate:
Frederikke Bjerring, kata
Kunstsvømning:
Karoline Christensen, duet (teknisk og fri), Mia Heide, duet (teknisk og fri)
Mountainbike:
Caroline Bohé – Malene Degn – Simon Andreassen – Sebastian Fini
Muaythai:
Linn Sandegård, -57 kilo
Padel:
Emil Domela Hansen, herredouble/mixed double – Marc Møller, herredouble/mixed double – Maria Rasmussen, damedouble/mixed double – Gitte Haxen, damedouble/mixed double
Skydning:
Jesper Hansen, skeet – Emil Petersen, skeet – Frederik Larsen, 10 meter luftpistol – Nicklas Kildehøj, 10 meter luftriffel – Rikke Mæng Ibsen, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold) – Anna Nielsen, 10 meter luftriffel (individuel og hold), 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold) – Stephanie Grundsøe, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold), 10 meter luftriffel (hold) – Steffen Olsen, 50 meter riffel 3 positioner (individuel og hold)
Taekwondo:
Tobias Otterstrøm Hyttel, -63 kilo – Otto Herlev Lyngbæk, -68 kilo – Edi Hrnic, -80 kilo – Louise Sinkjær Lyngbæk, -53 kilo
Teqball:
Mathias Landén Jeppesen, herredouble/mixed double – Brian Mengel Thomsen, single/herredouble – Nanna Lind Kristiansen, single/damedouble – Mira Fænø Dahlmann, damedouble/mixed double
Triatlon
Oscar Gladney, individuelt/mixed stafet – Emil Holm, individuelt/mixed stafet – Anne Holm, individuelt/mixed stafet – Alberte Kjær Pedersen, individuelt/mixed stafet