Forny klubbens uderum til fremtiden

Få otte gode fif, der kan gøre jeres tennisanlæg endnu mere indbydende.

Faaborg Tennisklub ligger på kanten af land og by. Uanset hvordan jeres klub er placeret, kan der være potentiale til at få mere ud af anlægget.

En god idé tåler gerne en gentagelse. Og dem er der rigtig mange af i idékataloget Fremtidens tennisanlæg, som Lokale og Anlægsfonden står bag sammen med DGI og DTF. Her inspireres der til nytænkning af forskellige typer tennisanlæg i forskellige klubber.

Derfor vil vi da også gerne hive otte gennemgående tiltag frem i lyster, der kan bidrage til at revitalisere store såvel som små klubber.

  •  Tydelig skiltning ved alle indgange, der byder varmt velkommen og synliggør klubben.
  •  Ensartet belægning på arealet, der binder sammen og skaber stier og rum til ophold.
  •  Endnu mere grøn beplantning, fx på mure, rækværk, i højbede eller langs stier.
  •  Hyggelig møblering af uderummet, fx med borde, bænke og stole.
  •  Tribune eller trappetrin ved klubbens ”centre court”, hvor man kan hænge ud og heppe.
  •  En synlig og let tilgængelig vandpost, der kan anvendes af spillere og forbipasserende.
  •  Alternative udendørs aktiviteter såsom stangtennis, bordtennis, fitnessredskaber mv.
  •  Overdækning af udendørs baner, fx med sejl eller en form for pavillonkonstruktion.

Er du blevet nysgerrig efter mere? Så tag et kig i Fremtidens tennisanlæg.

Du kan også tage et kig på DGI og DTF’s samarbejdspartnere indenfor bane og anlæg. De kan helt sikkert hjælpe jer videre med at få et anlæg, som i høj grad afspejler klubbens værdier og visioner

Se også DTF’s og DGI’s brochure med alle forbundets anlægspartnere.