Grusbanerne skal helst bare spille. Del disse videoer med klubbens medlemmer. Så bliver det en god sæson.
De nyåbnede grusbaner har typisk brug for ekstra meget kærlighed i starten af sæsonen. Men hvordan passer man bedst muligt på banerne?
Vi giver svar på det vigtigste i den her række videoer.
Del dem endelig med medlemmerne i din klub.
Få styr på baglinjen
Baglinjen kan være et problematisk område, når man gerne vil have gode baner. Brug skraberen til at rette den op, hver gang du har spillet.
Hvornår skal jeg vande?
Man kan næsten ikke vande for meget. Og man skal i hvert fald vande, når man er færdig med at spille.
Lap hullerne med det samme
Især i starten af sæsonen kommer der nemt huller i banen. Dem skal man have lappet med det samme. Se her hvordan.
Skal man feje linjer?
Hvis du ikke skal spille turnering eller en anden vigtig kamp, så undlad at feje linjerne. Det har banerne bedst af.
Brug skraberen
Skraberen er det vigtigste værktøj for at få gode baner – især i starten af sæsonen.
Hvordan fejer man bedst?
Det er ikke så vigtigt, hvordan du fejer banen. Det vigtige er, at du kommer rundt på hele området og ikke kun indenfor linjerne.