Det landsdækkende åbenhusarrangement Tennissportens Dag løber i 2025 af stablen den 3. maj.
Landets tennisklubber kan roligt finde blyanten frem. Det er nemlig blevet tid til at sætte et stort, fedt kryds i kalenderen. Krydset skal sættes den 3. maj 2025. Det er nemlig datoen for Tennissportens Dag 2025.
Tennissportens Dag er lagt i starten af maj, hvor både store som små klubber har en reel mulighed for at nå baneklargøringen. Så hold øje med den officielle klubtilmelding, der skydes i gang sidst på efteråret 2024.
Vi glæder os til at afholde Danmarks største tennisdag sammen med jer klubber over hele landet.