To danskere har spillet sig frem til kvalifikationsfinalerne i M25 Gentofte Open. De skal mandag forsøge at komme ind i hovedturneringen.

Mens spanske Lucia Cortez Llorca kunne lade sig hylde som vinder af damefinalen ved Gentofte Open, indledte 32 håbefulde herrespillere kvalifikationen til mandlige udgave den internationale turnering.
I puljen var 10 danskere, der alle var useedede. Efter nederlag til Mingus Hansen, Cornelius Shalmi og Kasper Warming var der dansk succes til Romeo Elfving Navarro. HRT-spilleren leverede en solid præstation og vandt 6-4, 6-3 over svenskeren Eric Ahren Moonga.
Elfving Navarro møder endnu en svensker i kvalifikationsfinalen – nemlig Oskar Jansson, der sidste år nåede 2. runde i Gentofte Open.
HIK’s Andre Meinertz blev anden dansker til at booke billet til kvalfinalerne. Men det holdt særdeles hårdt mod den tredjeseedede schweizer Laurin Aerne. De delte de to første sæt, inden Meinertz var ’clutch’ i matchtiebreaken, som blev vundet med 10-8.

Ligesom Romeo Elfving Navarro skal Andre Meinertz nu også forsøge at slå en svensker for at nå hovedturneringen. 22-årige Samuel Rovai venter på den anden side af nettet mandag ved middagstid.
Andre Meinertz blev desværre som anden dansker også den sidste til at nå kvalifikationsfinalerne.
De begynder mandag klokken 10. Se kamprækkefølgen her.
Lodtrækning til hovedturneringen foretages mandag og vil kunne ses her.
Danske spillere i Gentofte Open
Hovedturnering:
- Carl Emil Overbeck (1), KB
- Oskar Brostrøm Poulsen (8), Gentofte
- Sebastian Grundtvig, KB
- Valdemar Pape (WC), Gentofte
- Gustav Theilgaard (WC), Gentofte
- Carl Filip Bak Weller (WC), KB
Kvalifikationen:
- Romeo Elfving Navarro, HRT – klar til kvalfinale mandag
- Andre Meinertz, HIK – klar til kvalfinale mandag
- Mads Bruhn Aaby (WC), Gentofte – tabte 1. runde i kval
- Hector Hertz Nissen, HRT – tabte 1. runde i kval
- Asger Thorn Sørensen (WC), Gentofte – tabte 1. runde i kval
- Cornelius Shalmi, KB – tabte 1. runde i kval
- Gabriel Pyndt, Gentofte – tabte 1. runde i kval
- Rasmus Hembo Mathiasen, B.93 – tabte 1. runde i kval
- Mingus Hansen (WC), Birkerød – tabte 1. runde i kval
- Kasper Warming (WC), Gentofte – tabte 1. runde i kval
FAKTA: World Tennis Tour Gentofte Open
- Navn: Gentofte Open
- Dato: 26. juli – 2. august 2026
- Sted: Gentofte Tennisklub
- Underlag: Grus
- Præmiesum: $30.000
- Deltagere i hovedturneringen: 32 spillere i single (heraf 8 spillere fra kvalifikationen og 4 wildcards)
- Deltagere i kvalifikationen: 32 spillere (heraf 5 wildcards)
- Livestream: Alle kampe i hovedturneringen livestreames fra ITF’s platform
- Billeder: Billeder fra turneringen til fri afbenyttelse kan findes her.
