DM i tennis for hold afgøres i weekenden i Hørsholm Rungsted Tennisklub. Holdene har indgivet deres opstillinger til lørdagens DM-semifinaler.

Der er al muligt grundt til at glæde sig til den kommende weekend for tenniselskere. Menuen står nemlig på Medaljespil i Elitedivisionen. Det hele løber af stablen i Hørsholm Rungsted Tennisklub, hvor guld, sølv og bronze skal finde sine ejermænd og -kvinder.
Hele Medaljespillet dækkes tæt på tennis.dk/medaljespil2023
Husk, at SPORT LIVE viser damernes DM-finale direkte fra klokken 9.00 søndag morgen.
Semifinale damer: KB mod Fruens Bøge
De to hold spillede en meget tæt kamp lige efter sommerferien, hvor KB vandt efter matchtiebreak. Frederiksbergholdet tror på, at de kan gentage sejren i DM-semifinalen, da de som vinder af Grundspillet selv har valgt Fruens Bøge som modstander.
Head to head
Klub: | KB | Fruens Bøge |
1. single: | Rebecca Munk Mortensen | Anastasia Yakimova |
2. single: | Valentina Ivanov | Cecilie Wiche |
3. single | Vilma Krebs Hyllested | Sophia Ragus |
4. single | Sara Børkop | Vanessa Timm |
Placering i Grundspillet: | 1 | 4 |
Flest kampe i sæsonen: | Vilma Krebs Hyllested (12) | Aastasia Yakimova, Sophia Ragus, Vanessa Timm (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Vilma Krebs Hyllested (12) | Aastasia Yakimova, Sophia Ragus, Vanessa Timm (10) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Vilma Krebs Hyllested (12/12) | Aastasia Yakimova, Sophia Ragus, Vanessa Timm (10/14) |
Benyttede spillere: | 9 | 7 |
Placering 2022: | Bronze | 4 |
Wild card: | – | – |
Fruens Bøge stiller igen med sin stærke kerne. Tre spillere har været med i samtlige kampe i Grundspillet, hvor det er blevet til ti sejre til hver. Holdkaptajn og 1. single, Anastasia Yakimova, møder Danmarks bedste junior, Rebecca Munk Mortensen.
Munk Mortensen vandt det seneste indbyrdes opgør, men det var i en kamp, hvor Yakimova måtte trække sig efter tre partier. Så det bliver spændende at se, om rutinen eller ungdommen trækker det længste strå.
På 2. single har KB glæde af assistance fra New Zealand i form af Valentina Ivanov, som får fornøjelsen af Cecilie Wiche.
Semifinale damer: HRT mod B.93
B.93 vandt med 4-2 over HRT i maj måned. Men begge hold stiller med markant andre opstillinger til DM-semifinalen. Så den skal der ses på med friske øjne.
Head to head
Klub: | HRT | B.93 |
1. single: | Dea Herdzelas | Anna Klassen |
2. single: | Johanne Svendsen | Romy Kölzer |
3. single | Elena Jamshidi | Nicoli Pereira |
4. single | Mille Mørk | Victoria Andersen |
Placering i Grundspillet: | 3 | 2 |
Flest kampe i sæsonen: | Elena Jamshidi (11) | Romy Kölzer og Victoria Andersen (10) |
Flest sejre i sæsonen: | Elena Jamshidi (7) | Romy Kölzer (7) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Dea Herdzelas (6/6) | Bojana Marinkovic (6/6) |
Benyttede spillere: | 11 | 9 |
Placering 2022: | Guld | Vinder 1. Division Øst |
Wild card: | Jacqueline Cabaj Awad | – |
Dea Herdzelas (WTA: 393) er den højest rangerede spiller i Medaljespillet. HRT-esset har endnu til gode at tabe en kamp i den danske holdturnering henover de tre år, hun har været aktiv for hørsholmholdet.
Så der venter en stor opgave for B.93’s Anna Klassen, der sidste år var med til at vinde DM-guldet med HRT.
Hørsholm Rungsted har smidt et wild card, så de kan benytte Jacqueline Cabaj Awad i Medaljespillet. Men svenskeren er ikke i singleopstillingen lørdag.
Semifinale herrer: KB mod B.93
KB rundede Grundspillet af med en sejr på 6-0 over B.93, så de forsvarende mestre må tage favoritværdigheden på deres skuldre lørdag.
Head to head
Klub: | KB | B.93 |
1. single: | Elmer Møller | Yanais Laurent |
2. single: | Johannes Ingildsen | Henrik Heise Korsgaard |
3. single | Carl Emil Overbeck | Sebastian Grundtvig |
4. single | Anders Grinderslev | Nikolaj Katic |
Placering i Grundspillet: | 1 | 3 |
Flest kampe i sæsonen: | Elmer Møller (12) | Sebastian Grundtvig og Nikolaj Katic (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Elmer Møller (12) | Henrik Heise Korsgaard og Sebastian Grundtvig (10) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Elmer Møller (12/12), Anders Grinderslev (11/11), Carl Emil Overbeck (6/6) | Henrik Heise Korsgaard (10/12) |
Benyttede spillere: | 9 | 6 |
Placering 2022: | Guld | Vinder 1. Division Øst |
Wild card: | – | – |
B.93 har stillet stabilt med det samme hold stort set hele sæsonen, og det bliver ikke anderledes til Medaljespillet. 2. og 3. singlerne Henrik Heise Korsgaard og Sebastian Grundtvig har indtjent flest point til Østerbro-holdet i sæsonens løb. Så man kan foranlediges til at tro, at det også bliver de to, som skal levere varen, hvis B.93 skal overraske i semifinalen.
KB’s trup er ekstremt bred, og det er holdets største styrke. Men det skader bestemt heller ikke at have Elmer Møller på toppen, som har vundet 12 ud af 12 kampe i årets Elitedivision.
Semifinale herrer: Give mod Gentofte
Siden Give er rykket op i Elitedivisionen, har de haft for vane at blive danmarksmestre i ulige år. Men den statistik vil Gentofte hjertens gerne sætte en stopper for.
Head to head
Klub: | Give | Gentofte |
1. single: | Michel Dornbusch | August Holmgren |
2. single: | Florian Barth | Sebastian Fanselow |
3. single | Leo Schörner | Christian Sigsgaard |
4. single | Fynn Lohse | Emanuel Grau Kristensen |
Placering i Grundspillet: | 4 | 2 |
Flest kampe i sæsonen: | Frederik Press, Fynn Lohse, Florian Barth (10) | August Holmgren og Christian Sigsgsaard (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Frederik Press og Fynn Lohse (7) | Christian Sigsgaard (14) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Frederik Press og Fynn Lohse (7/10) | Christian Sigsgaard (14/14) |
Benyttede spillere: | 7 | 8 |
Placering 2022: | 5 | Sølv |
Wild card: | – | Sebastian Fanselow |
De to hold mødtes i sidste runde af Grundspillet, hvor Gentofte vandt i golden matchtiebreak. Gentofte har i forhold til den kamp toppet holdet med tyske Sebastian Fanselow (ATP: 458).
På 1. single har Davis Cup-spiller, August Holmgren, revanche til gode mod Michel Dornbusch. Give-spilleren vandt med 11-9 i tredje sæts matchiebreak for en uge siden.
På 3. single har Gentofte glæde af Chrisian Sigsgsaard, der har vundet de maksimale 14 ud af 14 kampe i Medaljespillet. Han vil forsøge at udbygge den statistik mod Leo Schörner.
Kom og støt dine favoritter
Der er fri entré, så læg endelig vejen forbi HRT’s anlæg, hvis du vil se dansk toptennis.