For tredje sæson i træk kunne Pickleball Copenhagen lade sig hylde som mestre i den øverste række, da DGI’s og Dansk Tennis Forbunds landsdækkende pickleballturnering for hold blev afgjort.

Pickleball Team Tour er DGI og Dansk Tennis Forbunds landsdækkende holdturnering og udbydes i tre rækker: Divisionen, Serie 1 og Serie 2.
I semifinalen leverede københavnerne en overbevisende indsats og besejrede Ødsted Pickleball (1) med 8-0. I den anden semifinale sikrede Birkerød (1) sig finalepladsen med en 5-3-sejr over Skovbakken (1).
Finalen blev en gentagelse af tidligere sæsoners succes for Pickleball Copenhagen (1), som med en sejr på 6-2 over Birkerød (1) endnu en gang kunne løfte trofæet som vindere af den øverste række.
I Serie 1 gik guldet til Danske Pickleballers (2), der vandt finalen 6-0 over Grøndal Pickleball. I Serie 2 tog Danske Pickleballers (3) førstepladsen og sikrede samtidig oprykning til Serie 1, mens Pickleball Copenhagen (3) sluttede på andenpladsen.
Pickleball Team Tour vender tilbage i efteråret. Hold øje på Dansk Tennis Forbunds hjemmeside, hvor der vil komme yderligere information og tilmeldingslink senere på ugen.
Medaljefordeling – Forårssæsonen 2026:
Divisionen
- Guld: Pickleball Copenhagen (1)
- Sølv: Birkerød (1)
- Bronze: Skovbakken (1)
Serie 1
- Guld: Danske Pickleballers (2)
- Sølv: Grøndal Pickleball (1)
Serie 2
- Guld: Danske Pickleballers (3) – rykker op i Serie 1 i næste sæson af Pickleball Team Tour
- Sølv: Pickleball Copenhagen (3)
Se flere billeder fra finaledagen: 



