Styrk klubben og uddan en referee

Den 24. april og 1. maj afholder Dansk Tennis Forbund refereekursus. Kom med på uddannelsen og bliv en gevinst for din klub.

Når udendørssæsonen kommer, er der også brug for flere referees til holdkampe og turneringer.

Heldigvis har du dette forår mulighed for at blive uddannet referee. Det foregår over to aftener torsdag den 24. april og 1. maj. Lokationen for kurset er endnu ikke fastsat, men det bliver i Storkøbenhavn eller Nordsjælland.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Med en refereeuddannelse i baghånden bliver du en enorm gevinst for din forening. Holdkampe, der afvikles med en referee, giver spillere og holdkaptajner mulighed for at koncentrere sig om spillet på banen. Samtidig giver det færre kedelige situationer, der potentielt kan ende med en skrivebordsafgørelse.

For en referee er et stort regelkendskab vigtigt. Over to aftenener på DTF’s hjemmebane i Brøndby får du fyldt rygsækken op med den nødvendige viden.

I Danmark er refereeuddannelsen opdelt i to dele henholdsvis holdkampsreferee og turneringsreferee. I dette tilfælde udbydes de to dele i et kombineret kursus over følgende to dage:

  • Torsdag den 24. april kl. 17-21
  • Torsdag den 1. maj kl. 17-21

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

FAKTA

Alderskrav: Alle, der er fyldt 15 år, kan deltage.

Sted: Det er endnu ikke besluttet hvor kurset afholdes, men det bliver et sted i Nordsjælland/Storkøbenhavn.

Tilmeldingsfrist: 16. april

Pris: Kr. 525,-