Samarbejde giver smukke boldrør

Smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN og HEAD offentliggør samarbejde, der giver nyt unikt boldrør til Dansk Tennis Forbunds holdturnering og individuelle mesterskaber.

Her er det unikke boldrør, som vil pryde DTF’s turneringer. Foto: OLE LYNGGAARD COPENHAGEN.

HEAD har siden 2015 været fast samarbejdspartner for Dansk Tennis Forbund indenfor tennisbolde, beklædning og ketchere. Nu har det østrigske firma indgået et samarbejde med smykkevirksomheden OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, der vil give et ekstra twist af fryd for øjet på landets tennisbaner.

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN’s kreative direktør, Charlotte Lynggaard, har nemlig designet et boldrør. Dansk Tennis Forbund har valgt at bruge dette boldrør og bolde med HEAD og OLC-logo som den officielle tennisbold i forbundets holdturnering og individuelle mesterskaber.

Det familieejede smykkehus, som siden 1963 har designet og produceret eksklusive smykker med håndværk og kvalitet i højsædet, er i forvejen engageret i tennissporten. Derfor er samarbejdet med HEAD kommet i naturlig forlængelse af det engagement.

”Vi er glade og stolte over samarbejdet og håber, at de mange tennisbolde vil blive brugt flittigt i klubberne, og at det nye boldrør vil pryde hylderne i alle sports- og specialbutikker inden for tennis,” siger Søren Lynggaard, der er administrerende direktør i OLE LYNGGAARD COPENHAGEN.

Om OLE LYNGGAARD COPENHAGEN

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN er et familieejet smykkehus. Firmaet – med hovedkontor og produktion i Hellerup nord for København – består i dag af 150 medarbejdere. Deres smykker sælges over hele verden med fokus på især Europa og Australien.

OLC har i de senere år valgt at fokusere på tennissporten som et af talerørene til deres kunder. I 2019 indgik smykkevirksomheden derfor et samarbejde med den tidligere verdensetter og 3 x Grand Slam vinder, Angelique Kerber. Kerber har siden båret den velkendte ’Elefant’ om halsen, ’Shooting Stars’ i ørene og ’Life´-armbånd om håndleddet – også på tennisbanen.

Danske Clara Tauson er også blevet ”klædt på” til hendes succesfulde fremmarch på ranglisterne. OLC er derudover Premium Partner i WTA tennisturneringen Bad Homburg Open i Sydtyskland, hvor vindertrofæet består af den ikoniske Elefant som bronzeskulptur.

Om HEAD Sport

Østrigske HEAD Sport er et af verdens førende brands indenfor tennis. HEAD er samarbejdspartner for Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis indenfor bolde, beklædning og udstyr til tennis. Siden 2015 har tennisbolde og udstyr fra HEAD været fast inventar hos Dansk Tennis Forbund.