Snupper HVT eller B.93 den sidste plads i Medaljespillet hos kvinderne? Overlever Lyngby, HRT eller Esbjerg i herrernes Elitedivision? Der er mange spørgsmål, der skal besvares i sidste runde.
Om mindre end ti dage går det løs ved Medaljespillet på Frederiksberg, hvor DM-guldet for hold skal afgøres. Men inden da skal vi have fundet de fire hold hos henholdsvis damer og herrer, der skal kæmpe om ædelt metal. Det sker, når Elitedivisionens grundspil afsluttes med fuld runde lørdag.
Vi suser gennem alle kampe i sidste runde og ser på, hvad der er på spil.
Elitedivisionen Damer Runde 7
Vester Skerninge/TC Odense – Holte
Lørdag kl. 11.30
Munkevænget 43
5230 Odense
1. DS: Hedvig Placatka – Katrine B. Aaby
2. DS: Yllka Hyseni – Emilia Sehested
3. DS: Frida Erika Johansen – Iben Schmidt
4. DS: Marie Grube Andersen – Maria Palichleb
Kampen har kun kosmetisk betydning. Begge hold rykker ned. Kan Vester Skerninge/TC Odense vinder med mindst 4-2, overlader de sidstepladsen til Holte.
HRT – Fruens Bøge
Lørdag kl. 12.00
Stadion Allé
2960 Rungsted Kyst
1. DS: Mille Mørk – Anastasia Yakimova
2. DS: Elena Jamshidi – Cecilie Wiche
3. DS: Tilda Hessleryd – Filippa Faberberg
4. DS: Frederikke Svarre – Vera Tinyakova-Lorentzen
Ser vi bort fra de allermest teoretiske udfald, er HRT klar til Medaljespillet. For at overhale Gentofte og nå andenpladsen, skal Hørsholm sætte tre point mere ind på kontoen end konkurrenterne, da Gentofte har vundet det indbyrdes opgør.
Hvis Fruens Bøge ikke blot skal begynde at gøre sig klar til indendørssæsonen, vil det først og fremmest kræve en storsejr over HRT. Der skal som minimum hentes seks point på Hareskov-Værløse, så vi taler 5-1 eller 6-0. Og selv der vil fynboerne være afhængig af de øvrige resultater.
Hareskov-Værløse – KB
Lørdag kl. 12.00
Lille Værløsevej 77
3500 Værløse
1. DS: Olivia Thiemke – Valentina Ivanov
2. DS: Anna Brandt Schultz – Laura Brunkel
3. DS: Thale Myhre – Vilma Krebs Hyllested
4. DS: Emma Brandt Schultz – Sara Børkop
I den aktuelle stilling har Hareskov-Værløse sneget sig ind på den sidste plads i Medaljespillet med et enkelt point ned til B.93. Østerbro-holdet har vundet det indbyrdes opgør, så HVT skal minimum have lige så mange point som B.93 i denne runde, hvis oprykkerne skal med i top-4.
KB er sikker på at vinde grundspillet uanset hvad.
Gentofte – B.93
Lørdag kl. 12.00
Skolevej 36
2820 Gentofte
1. DS: Emilie Francati – Bojana Marinkovic
2. DS: Lisa Zaar* – Victoria Andersen
3. DS: Hannah Viller Møller – Mathilde Ravnholt
4. DS: Sophia Ragus – Ella Møller Wilstrup
*Lisa Zaar spiller fredag semifinale ved en W35 i Tyskland. Hvis hun ikke kan nå frem, indtræder Milla Hoffmann i Gentoftes opstilling.
Gentofte spiller for at holde sig på andenpladsen, hvor man er sikker på ikke at rende ind i KB i DM-semifinalerne. Med en sejr på 4-2 eller mere over B.93 vil andenpladsen blive stadfæstet. Mindre kan også gøre det afhængig af opgøret mellem forfølgerne HRT og Fruens Bøge.
B.93 fik kun et enkelt point ud af onsdagens tv-hjemmekamp mod HRT. Derfor er holdet nu på femtepladsen og under pres for at nå Medaljespillet. Kravet er flere point end Hareskov-Værløse i 7. runde.
Elitedivisionen Herrer Runde 7
Rødovre – KB
Lørdag kl. 10.30
Rødovre Parkvej 425
2610 Rødovre
1. HS: Jonas Luetjen – Eric Vanshelboim
2. HS: George von Massow – Lewie Lane
3. HS: Rasmus Schwarz – Carl Emil Overbeck
4. HS: Jonas Schwarz – Benjamin Hannestad
Rødovre fik fuld valuta for deres rejse til Esbjerg onsdag. Oprykkerne har med otte point ned til nedrykningsstregen sikret sig endnu en sæson i landets fornemmeste række. Det kan også blive til en tur i Medaljespillet. Det kræver, at Rødovre lørdag får flere point end i Give.
KB er sikker på at ende på grundspillets førsteplads.
HRT – Gentofte
Lørdag kl. 12.00
Stadion Allé
2820 Gentofte
1. HS: Olle Wallin – Christian Sigsgaard**
2. HS: Matej Vocel* – Gustav Theilgaard
3. HS: Henrik Heise Korsgaard – Christoffer Topp-Parving
4. HS: Henrik Bladelius – Asger Thorn Sørensen
*Matej Vocel spiller fredag semifinale ved en M25 i Schweiz. Hvis han ikke kan nå frem, indtræder Saba Nanobashvili i HRT’s opstilling.
**Christian Sigsgaard spiller fredag semifinale ved en M15 i Sverige. Hvis han er forhindret i at spille holdkamp lørdag, indtræder Gabriel Pyndt i Gentoftes opstilling.
HRT har kniven for struben. De ligger under nedrykningsstregen med et point op til Lyngby og et point ned til Esbjerg. Lyngby og Esbjerg mødes, så i sagens natur vil et af de to hold minimum tjene fire point til stillingen.
Kimen til Hørsholms problemer blev lagt med et 1-5 nederlag til Esbjerg i 1. runde. Derfor er HRT tvunget til at besejre Gentofte, samtidig med de får flere point end Lyngby gør mod Esbjerg.
Kan Gentofte indspille mindst lige så mange point som B.93 i sidste runde, ender Gentofte som toer i grundspillet.
B.93 – Give
Lørdag kl. 12.00
PH. Lings Alle 10
2100 København Ø
1. HS: Yanais Laurent – Frederik Press
2. HS: Nikolaj Katic – Alexander Meyer
3. HS: Sebastian Grundtvig – Roman Rünger
4. HS: Maxim Landa – Jan Mutscher
B.93 kan komme op på andenpladsen og langt væk fra KB i en DM-semifinale, hvis de indspiller flere point i 7. runde end Gentofte. Ellers ender de som treer i grundspillet, ved mindre de taber 6-0 til Give.
Give kommer i Medaljespillet, hvis de får flere point i runden end Rødovre. Ellers bliver det en femteplads. Med 6-0 kan Give gå forbi B.93 i stillingen.
Lyngby – Esbjerg
Lørdag kl. 13.00
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Linus Bense
2. HS: Theodor Boisen – Alexander Stage
3. HS: Valdemar Dubin – Jonas Hembo Mathiasen
4. HS: August Brostrøm Poulsen – Rasmus Hembo Mathiasen
Med en sejr over Esbjerg eller et knebent nederlag på 3-4, samt mindst lige så mange point i runden som HRT, overlever Lyngby i rækken. Nederlag på 2-4 eller mere udløser nedrykning.
Esbjerg skal bruge en sejr på mindst 4-2 for at gå forbi Lyngby. Samtidig skal de have mindst ét point mere end HRT, hvis vestjyderne skal forblive i øverste række.