Padel spilles på en bane der er 20 meter gange 10 meter. Der er et net i midten. Og der er bander rundt om banen. Som oftest glasvægge og et gitter på noget af siderne. Der findes også mindre singlebaner, men det er typisk på den store bane, der spilles. Og det er kun som double. I hvert fald i officielt regi.

Helt grundlæggende gælder det for begge par at komme frem til nettet og forsvare det. Og som udgangspunkt holder man sin side. Det gælder også, når der bliver loopet over en, og man skal tilbage. Der vil modstanderne ofte søge frem til nettet.

Som træning kan det godt spilles som single. Her kan det anbefales at spille på halv bane, gerne diagonalt. Det kan der komme en ganske fin dyst ud, hvor du får trænet vigtige padel-elementer, som at komme frem til nettet og forsvare det.

Historie

Padel tennis blev opfundet i 1969 af Enrique Corcuera i Acapulco City, Mexico. Den første bane var ca. 25 meter lang og havde murer rundt om. Med døre i begge sider. Et net i midten. Og der belv spillet bat, der var kortere end tennis-ketchere og uden strenge.

I 1974 besøgte Alfonso de Hohenlohe, en spansk prins/forretningsmand, sin ven Enrique Corcuera i Acapulco. Spanieren var så begejstret for spillet, at han byggede sine egne padel-baner i hans private klub i Marbella på Costa del Sol.

Året efter havde Alfonso de Hohenlohe besøg af sin gode ven, den argentinske millionær Julio Menditengui. Han blev også optaget af spillet og tog det med hjem til Argentina. Inden for nogle år blev padel en af de mest populære sportsgrene i Argentina. Allerede i 1990 spillede mere end 2 millioner argentinere padel, og landet havde 10.000 padel-baner.

I Spanien er sporten efter sigende den næst største idrætsgren målt på antallet af udøvere. Kun overgået af fodbold. I dag spillere mere end 5 millioner spanierne padel, mens 1,3 millioner spiller tennis. Også i Sverige har man de seneste par år mærket en markant fremgang i interessen, og alene i 2016 steg antallet af baner fra 90 til mere end 200 baner.

Regler

  • Du tæller ligesom i tennis. Altså 15, 30, 40…
  • Du skal vinde 6 partier for at vinde sættet. Og som i tennis med mindst to overskydende, altså 6-4 eller 7-5. Står den 6-6, spiller I tie-break.
  • Tie-break starter med den spiller, som efter tur skulle serve i det ”normale” parti. Denne server kun første point og server fra højre side. Efter det første point server modstanderen de næste to point osv.
  • Tie-break bliver vundet af det par, der først opnår 7 point. Igen skal der vindes med mindst to overskydende.
  • Hvert point starter med serv. Du har ret til en første serv, og hvis den mislykkes, har du en anden serv.
  • Serven skal være en underhåndsserv, og bolden skal altid hoppe/slås i jorden med hånden bagved linjen, inden du rammer bolden med battet.
  • Servelinjen må ikke berøres med fødderne, og serveren skal minimum have en fod i kontakt med jorden.
  • Serveren må kun slå til bolden ved bæltestedet eller under. Aldrig over.
  • Bolden skal ramme inde i modstanderens servefelt eller på linjen.
  • Hvis bolden rammer servefeltet og hopper op på glasvæggene før hop nummer to på jorden, er serven god.
  • Hvis bolden rammer servefeltet og hopper op på metalhegnet før hop nummer to på jorden, er serven fejl.
  • Bolden skal ramme servefeltet en gang, inden man returnerer bolden. Man må også vente med at slå til bolden, til den har ramt glasvæggene, bare den ikke rammer jorden 2 gange.
  • Bolden må gerne ramme bagvæggene flere gange, bare den først har rørt jorden en gang.
  • Man må ikke slå til bolden 2 gange i træk, og den må ikke ramme jorden 2 gange i træk på samme side af nettet.
  • Man må ikke skyde bolden tilbage til modstanderen, før den er kommet over nettet, altså er på din egen side.
Se alle