DTF Juniorholdturneringen er opdelt i en pige- og drengerække og spilles i rækkerne U12, U14 og U16/U18 udendørs. Desuden spilles U10 kønsneutralt.
Fire hold i hver aldersgruppe/køn kvalificerer sig til juniormedaljespillet, som afvikles d. 2.-3. september 2023.
DTF Juniorholdturnering giver klubbens juniorer mulighed for ligeværdige kampe i holdformat.
DTF Juniorholdturneringen 2023 spilles med udgangspunkt i følgende datoer:
- 7. maj 2023 – 1. runde
- 14. maj 2023 – 2. runde
- 21. maj 2023 – 3. runde
- 13. august 2023 – 4. runde
- 27. august 2023 – 5. runde
- 2.-3. september 2023 – Medaljespil
Downloads
Kampformat
Bedst af 3 sæt.
De to første sæt spilles med Tiebreak (7) ved 3-3. Et evt. 3. sæt spilles som Match Tiebreak (10).
Der byttes side efter hver sjette spillede point i tiebreak.
Et sæt kan vindes med 4-0, 4-1, 4-2 eller 4-3.
Traditionel scoring i single
No-ad scoring i double
No let regel
§ 14c i DTFs spilleregler anvendes.
Så en serv der berører nettet, netkanten eller netbåndet er i spil, rammer bolden efterfølgende det rigtige servefelt er serven god og spillet fortsætter.
En medical timeout pr. spiller
En toiletpause pr. spiller, kan kun holdes i en sætpause.
Yderligere toiletpauser sker på egen tid, og straffes efter Pointstrafsystemet (Code of Conduct).
5 minutters opvarmning som begynder når sidste spiller er på banen.