Tennisdanmark Cup udbydes ikke i sommeren 2023. Vi henviser til holdturneringstilbud i unionerne eller til individuelle turneringer på Comwell Sommer Tour.
Dansk Tennis Forbund og DGI tilbyder klubberne en fleksibel og landsdækkende turnering for spillere, der har lavere divisions- eller serieniveau og tilmed er over 18 år.
Tennisdanmark Cup Ude er en fleksibel holdturnering for 2-4 personers hold, hvor alle klubber, der er medlem af DTF og DGI, har mulighed for at stille op.
Det er billigt for klubberne at deltage i den udendørs turnering; deltagelse koster 200,- pr. hold. Deltagergebyret benyttes til at gøre Finalestævnet spændende for de kvalificerede. Der spilles med egne HEAD bolde, som spillere/klubber selv skal medbringe til alle holdkampe på nær finalestævnet.
Tennisdanmark Cup udbydes i fire uafhængige rækker:
- En damerække
- To herrerækker – hhv. A (turnering) og B (motionist)
- En mixed række
I turneringsrækken må spillerne højest spille holdturnering i 2. division i indeværende eller foregående sæson. I motionsrækken må spillerne højest spille holdturnering i 3. division og/eller Liga 3.
Der er er mulighed for, at en spiller kan deltage i max. to rækker, hvis energien og lysten rækker.
Hvem kan deltage?
- Alle DTF’s og DGI’s klubber uanset medlemstal og antal baner kan tilmelde hold.
- 2 klubber kan samarbejde om 1 hold – registreres ved tilmelding.
- Det er en turnering for bredden – og for voksne! Alle spillere skal være fyldt 18 år.
- Spilleberettiget er spillere, der i øvrigt ikke deltager højere end DTF’s 2. division indeværende eller forrige år.
Om turneringen
- Tennisdanmark Cup Ude er en landsdækkende turnering.
- Tennisdanmark Cup Ude spilles som udgangspunkt i puljer afhængig af, hvor mange hold der er placeret i samme nærområde/region.
- Hver holdkamp består af 3 kampe; dvs. 2 singler og 1 double.
- Kampe skal afvikles indenfor bestemte perioder, og dermed ikke på faste spilledage.
- Der spilles matchtiebreak i et eventuelt 3. sæt.
- Et hold består typisk af 2 personer, men det er ok at bruge 4 forskellige personer på et hold.
- Den enkelte holdleder vil modtage anvisning for betaling, når turneringen er igangsat.
- Hjemmeholdet skal selv levere bolde til alle kampe på nær finalestævnet.
- Deltagergebyr: 200 kr. pr. hold. Info om betaling fremsendes sammen med matchprogram mv.
- Der startes op med indledende puljekampe, og derefter afvikles kvalifikationskampe.
- De 4 regionsvindere i hver række deltager i et nationalt finalestævne.
- Der er præmier til alle deltagere ved finalestævnet i Tennisdanmark Cup ude.
- Finalestævnet spilles d. 10. – 11. september 2022 i Hillerød Tennis & Padelklub.
Tidsplan
- 15. maj: Tilmeldingsfrist
- Uge 20-21: Turnering offentliggøres og informationsbrev udsendes
- 27.-30. maj: Holdkaptajner kontakter sæsonens modstandere og aftaler tidspunkter.
- 12. juni: 1. kamprunde færdigspillet
- 19. juni: 2. kamprunde færdigspillet
- 26. juni: 3. kamprunde færdigspillet
- ca. 1. juli: Info om kval.kampe til finalestævnet udsendes.
- 14. august: 4. kamprunde færdigspillet
- 21. august: 5. kamprunde færdigspillet.
- 28. august: 6. kamprunde færdigspillet. Holdkaptajner skal kontrollere at alle sæsonens resultater er korrekt indtastet.
- 10.-11. september: Finalestævne i Hillerød Tennis & Padelklub