Til trænere: Workshops om agility og træning af de yngste

Bliv inspireret, når den internationale trænerkapacitet Ruben Neyens besøger Danmark for at afholde to workshops med fokus på træning af børn i alderen 3-5 år og agility.

Den internationale trænerkapacitet Ruben Neyens afholder to workshops i Danmark.

Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis er klar med et rigtig godt tilbud til trænere, der gerne vil bygge oven på deres kompetencer

Hollandske Ruben Neyens er konsulent indenfor tennis og fysisk udvikling og arbejder med spillere, trænere, akademier og forbund i hele verden. Han er kendt for sin praktiske måde at arbejde og præsentere på og har været medforfatter på manualen KidsTennis og udviklet Physical Coach Manual og flere andre coachuddannelsesprogrammer.

Den 3. og 4. september slår han et smut forbi Danmark. Her vil han afholde to workshops med fokus på henholdsvis træning af børn i alderen 3-5 år og agility.Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis har mulighed for at invitere interesserde til at deltage til en skarp pris, hvor det er muligt at tilmelde sig en enkelt dag for 500 kr. eller begge dage for 900 kr. inklusive frokost og drikkevarer.

Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle!

TILMELD DIG HER

Program og tider

Torsdag d. 3/9 – Kids Tennis Blue – de første skridt i tennis
Ruben Neyens er specialist og europæisk ekspert i børnetennis under 6 år. Han har etableret de nye niveauer hvid og blå under det velkendte rød, orange og grøn-niveau i Play & Stay. Alt drejer sig om konstant bevægelse og legende introduktion af 3-, 4- og 5-årige til tennis. Workshoppen er 80% praktisk og 20% teoretisk.

Fredag d. 4/9 – Agility – en holistisk tilgang
Ruben vil fokusere på agility og retningsskift. Han vil dele ud af sine personlige øvelser og give gode tips til, hvordan du kan forbedre dine spilleres agility. Workshoppen er 85% praktisk og 15% teoretisk.

Begge dage fra 09:30-14:30 – frokost fra kl. 12:00-13:00

Begge workshops afholdes hos KB Tennis, Pile Alle 14, 2000 Frederiksberg

Tilmeldingsfrist er 27. august kl. 12.00