Styrk din rolle, dit samarbejde og gennemslagskraft. Dansk Tennis Forbund anbefaler uddannelse for ansatte i foreninger.

DGI tilbyder en uddannelse, der er skræddersyet til ansatte i tennisklubber, som ønsker at stå stærkere i rollen og få konkrete værktøjer til samarbejde med bestyrelse, kollegaer, frivillige og medlemmer.
Mange ansatte i idrætsforeninger står med komplekse opgaver og udfordringer i dagligdagen, og derfor DGI udviklet et forløb, der gør hverdagen lettere og mere overskuelig. Tidligere deltagere har oplevet, at de står stærkere i rollen og har fået ny inspiration til udvikling af deres forening.
Uddannelsen kan både tages i Jylland, hvor den er fordelt på flere lokationer, og i København. Den består af tre moduler. Modul 1 tager to dage, mens de øvrige moduler foregår over en enkelt dag.
Uddannelsen omfatter blandt andet:
- Rollen som ansat i en forening
- Samarbejdet med bestyrelse og frivillige
- Mødefacilitering og procesgreb
- Ledelse op, ned og ud
- Svære samtaler og tydelig kommunikation
- Udvikling af foreningen i praksis
Nysgerrig
Hvis du gerne vil høre mere om temaet og uddannelsen, er der et kort webinar den 26. august 2026 kl. 8.30-9.00. Her er din bestyrelse også velkommen.
Datoer og tilmelding
Vil du gerne se de konkrete datoer eller rykke direkte til tilmeldingen? Så kig her:
Jylland (Aalborg, Aarhus og Silkeborg): Uddannelse for ansatte i foreninger i Jylland
København: Uddannelse for ansatte i foreninger