Klap dig selv og andre på skulderen

Idræt – gerne tennis – skal have en markant plads hos alle gennem hele livet – i fællesskaber på og uden for banen.

Danmarks Idrætsforbund har udviklet en trivselsmetode, der har som mål at skabe Danmarks stærkeste fællesskab. Metoden skal gøre det nemt for trænere, ledere og forældre at skabe trygge og udviklende fællesskaber for børn og unge.

HUSK – fire skridt til bedre trivsel

Trivselsmetoden er bygget op om fire nøgleord, som er samlet i huskereglen HUSK:

  • Hils – Skab gode relationer og et positivt tilhørsforhold for den enkelte udøver.
  • Ups – Giv plads til at øve sig og fejle – udvikling kræver mod til at prøve sig frem.
  • Smil – Hav fokus på idrætsglæden og de meningsfulde fællesskaber.
  • Klap – Skab anerkendende miljøer, der opbygger selvværd og tro på egne evner.

Denne uge stiller vi i Dansk Tennis Forbund hver dag skarpt på ét bogstav i HUSK og folder ud, hvad det betyder for trænere, forældre og ledere i klubberne.

I dag er vi nået til Klap. Mandag så vi på Hils, tirsdag på Ups og onsdag stod den på Smil.

Hvis du har mod på det hele, kan du selv dykke ned i universet og blive inspireret her.

Et stærkt fællesskab er vigtigt for et sundt idrætsmiljø

Idræt – gerne tennis – skal have en markant plads hos alle gennem hele livet – i fællesskaber på og uden for banen.

Det kan du gøre som TRÆNER

Hav fokus på, at dine spillere ”klapper hinanden på skulderen”.

  • Handling: Inddrag spillerne i, hvordan I skaber et godt sammenhold og ”klapper hinanden på skulderen” – også når det er svært.
  • Handling: Inkluder spillerne i, hvordan I fejrer ”de små sejre” sammen.

Hav fokus på at ”klappe dine spillere på skulderen”.

  • Handling: Italesæt når dine spillere tør at prøve, tager et klogt valg, er omsorgsfuld og lignende.

Hav fokus på, at dine spillere ”klapper sig selv på skulderen”.

  • Handling: Skab et fælles sprog for, hvordan I taler om indsats og udvikling.

Læs mere om de enkelte handlinger og få helt konkrete værktøjer.

Det kan du gøre som FORÆLDER

Når du lærer dit barn at ”klappe andre på skulderen”, så bidrager du til dit barns fællesskab.

  • Handling: Vis vejen for god opførsel og hold den positive tone, når du taler om dit barns tennis, holdet og oplevelsen.
  • Handling: Tal med dit barn om, at alle har et ansvar for at skabe et godt fællesskab ved at være rummelig og anerkendende.

Når du hjælper dit barn med at ”klappe sig selv på skulderen”, så styrkes dit barns selvværd.

  • Handling: Hjælp dit barn til at fokusere på det, der gik godt: det kloge valg, det omsorgsfulde blik for en holdkammerat eller “den gode aflevering”.

Når du ”klapper dit barn på skulderen”, så viser du din støtte og engagement.

  • Handling: Anerkend dit barn for den gode indsats – og klap det på skulderen, fx når det lykkes med noget, det har trænet på i lang tid.

Læs mere om de enkelte handlinger.

Det kan du gøre som FORENINGSLEDER

Hav fokus på udvikling af kompetencer.

Klap og anerkendelse er ikke kun et skulderklap for det, der er sket. Det er også en invitation til at blive endnu bedre. At sige: ”Vi ser dig, vi værdsætter din indsats, og vi tror på, at du kan vokse endnu mere.” På den måde bliver anerkendelse og kompetenceudvikling to sider af samme sag: Det ene giver motivation, det andet giver viden og værktøjerne til at omsætte motivationen til handling.

At være leder eller træner handler ikke blot om at udfylde en rolle. Det handler om at skabe miljøer, hvor både børn og unge trives og udvikler sig. Derfor er det afgørende, at foreningens nøglepersoner får mulighed for at styrke deres kompetencer. Når I investerer i deres udvikling, investerer I også i fællesskabet og i spillernes, trænernes og jeres egen trivsel i klubben.

Se, hvordan I som ledelse kan arbejde med at udvikle kompetencerne i bestyrelsen og hos trænerne. Hent også relevante materialer under de enkelte handlinger ved hvert budskab.

Læs mere om HUSK og trivsel

Og til de tilfælde, der kræver lidt ekstra opmærksomhed:

  • OBS-metoden – kommer fredag