Efter et karriereskifte fra økonomi og finans til tennisbanen har Søren Mathiesen fundet sin rette hylde som træner i KFUM Tennis. Nu er han i fuld gang med Dansk Tennis Forbunds Tenniscoach-uddannelse.
Da Søren Mathiesen for få år siden stod i et kontorjob i finansbranchen, var tennis stadig bare en ny hobby. I dag er den blevet både hans passion og profession. Han samlede for første gang tennisketsjeren op for tre et halvt år siden, og har ikke sluppet den siden.
Som 33-årig arbejder han nu fuld tid som tennistræner i KFUM Tennis i Københavns nordvestkvarter – og selvom han begyndte at spille sporten relativt sent, har han allerede gjort store fremskridt både som spiller og træner.
Nu er han i gang med Tenniscoach-uddannelsen sammen med 16 andre tennistrænere fra hele landet. Vi har taget en snak med ham om hans vej ind i tennis, jobbet som tennistræner og følelsen af endelig at være landet det rigtige sted.
Vil du ikke lige præsentere dig selv – og fortælle lidt om din baggrund?
”Jeg arbejder i KFUM Tennis og har været ansat der i lidt over to et halvt år nu. Jeg har haft en lidt særlig vej ind i tennisverden, kan man sige, fordi jeg er startet sent med at spille tennis. Jeg begyndte som knapt 30årig. Nu er jeg 33 år gammel. Så jeg har spillet seriøst i tre et halvt år og har forelsket mig i sporten. Og da der så åbnede sig en mulighed i KFUM, tænkte jeg, at jeg ville prøve at søge jobbet. Og Thomas Skouboe, som er sportschef derude, ville gerne have mig ansat – overraskende nok, synes jeg på det tidspunkt – for det var jo nyt for mig med tennis. Men nu er jeg derude med 25-27 banetimer om ugen.”
Hvordan faldt valget på at blive tennistræner over så mange andre jobs?
”Jeg har haft en lidt særlig vej igennem uddannelsesforløbet og ikke rigtig fundet mig til rette. Jeg har læst både filosofi og økonomi på Aarhus Universitet, også lidt på Københavns Universitet, men fandt mig ikke rigtig til rette. Og så kom jeg ud af skolen og fik mig faktisk et job i finansbranchen. Men jeg var virkelig ikke glad for det. Det var ikke noget for mig. Og så var jeg jo gået i gang med at spille tennis og havde forelsket mig helt vildt meget i det, og jeg havde faktisk længe tænkt om nu, hvor jeg havde prøvet nogle forskellige ting, der ikke lige føltes rigtige, hvad så med noget sport og idræt, fordi det vidste jeg, at jeg holdt af, og det har jeg altid gjort. Og da den der mulighed så dukkede op med at blive tennistræner, så tænkte jeg, ’jamen, det virker jo oplagt’. Jeg spiller i klubben, og der er en mulighed her, og jeg ville gerne prøve noget sport og idræt. Ja, så søgte jeg.”
Hvordan er jobbet?
”Jamen, jeg synes jobbet er helt fantastisk. Nogle gange kan jeg godt blive selvbevidst omkring, at jeg står som træner og samtidig på en eller anden måde er nybegynder til tennis. Jeg finder så lidt tryghed og ro i, at jeg har nogle forudsætninger og spillede meget bordtennis, da jeg var dreng. Og har altid været en udmærket atlet og har lært sporten relativt hurtigt at kende, får jeg også altid at vide. Men jeg kan også godt blive lidt selvbevidst, når jeg står her og træner nogen, som måske har spillet lige så lang tid som mig eller længere tid end mig. Men hvis jeg bare tænker på hverdagen, og hvordan jeg synes, det er at være der, så synes jeg, det er helt fantastisk. Jeg hygger mig med det, og jeg kan vildt godt lide at arbejde med mennesker – både børnene og de voksne.”
Hvad giver tennistrænerjobbet, som man ikke finder andre steder?
”Mange ting. En ting er det der med, at man hele tiden er i bevægelse. Det er helt åbenlyst. Altså man står op, og man er i bevægelse. Det giver noget for mig i mit arbejdsliv. Det gør bare, at jeg er i bedre humør i løbet af en arbejdsdag. Så arbejder man med mennesker. Hvis ellers det er nogle gode mennesker, og det er det, hvor jeg er, så giver det også et godt humør, og det får dagen til at gå hurtigt. Altså alle kender nok det med at kigge på klokken, og tænke ’hvornår er min arbejdsdag slut?’ Og det er er der meget mindre af for mit vedkommende som tennistræner, end der har været i nogle andre jobs. Jeg har altid godt kunnet lide at være aktiv og kommunikere og formidle. Og det er jo en stor del af det.”
Du nævner det med at blive selvbevidst. Men har det ligefrem også nogle styrker at have din vej ind i tennissporten og trænergerningen?
”Altså det tror jeg. Jeg kan jo se det på, når jeg kigger på mine trænerkollegaer og andre, som har haft tennis helt inde på livet hele deres liv, og som måske er rigtig dygtige. Der kan jeg godt se, hvordan vi går helt forskelligt til det. Jeg kommer ”udefra” og de ting, som jeg lægger mærke til, og som, jeg synes, er vildt interessante at lære, er ikke det samme som de andre måske synes. Jeg kan også mærke det sådan en weekend her (andet modul på Tenniscoachuddannelsen, red.), hvor vi snakker om det spilbare centrum, så er der nogle af de andre gutter, som er rigtig dygtige tennisspillere, de er sådan ’wow, hvor er det fedt, du kan forklare det der, Søren.’ De gør det jo bare naturligt. Og det kan måske være sværere at forklare.”
Hvad giver det dig at komme på tenniscoach?
”Rigtig meget. Altså for det første, synes jeg, at det er helt vildt spændende at lære om tennis. Da jeg lige var blevet tennistræner, løb jeg også hurtigt den der ATK-bog – aldersrelaterede træningskonceptbog fra DTF igennem. Jeg har faktisk læst den helt igennem to gange. Jeg synes, at matematikken i det er helt vildt spændende – statistikkerne og banens geometri. Så er det tekniske også meget interessant – altså hvordan er det kroppen fungerer biomekanisk sådan nogle ting. Så jeg synes, at det er vildt interessant at lære om tennis. Der er meget at lære. På tenniscoachen er der vildt meget stof, som er vildt interessant, og så hører man det fra nogle mennesker, som har været virkelig dygtige tennisspillere og dygtige trænere. Udover det er det helt vildt hyggeligt og sjovt at være sammen med alle de andre gode, rare mennesker. Vi har det megasjovt allerede.”
Nu er du to ud af seks moduler inde i forløbet her. Hvad har du allerede implementeret derhjemme, og hvad tager du med dig hjem efter denne gang?
”Første modul gav helt vildt meget. Det kan jeg også høre på de andre. Det var måske i virkeligheden for mange af os et lidt tungt modul. Der var rigtig meget repetition af et meget simpelt koncept i virkeligheden fra Adam (Blicher, red.) med formål og fokuspunkt og feedback og evaluering. Men det at han ’bongede’ os i hovedet med så meget repetition har gjort, at jeg har tænkt helt vildt meget over det, når jeg har undervist. Altså virkelig at have et skarpt formål for min træning og holde feedbacken og evalueringen i forhold til det formål.”
”I forhold til det andet modul har det været virkelig spændende og virkelig fedt med meget banetid. Jeg har sådan flere gange skiftet lidt mellem meget teknisk fokus og taktisk fokus og har nok kørt meget teknisk på det seneste. Og jeg glæder mig til at komme tilbage i klubben og igen få drejet min træning lidt mere over mod det taktiske.”
Hvad ser du mest frem til på det videre forløb? Er det noget, du glæder dig særligt til at få med hjælp på spil?
”Jeg havde glædet mig rigtig meget til det taktiske her faktisk, og det skuffede ikke. Jeg vil sige, at det hele er interessant. Jeg glæder mig også enormt meget til det tekniske, men også det mentale og psykologiske. Det, synes jeg, er en interessant del af tennis, og noget som man hører rigtig ofte fra de professionelle, at det er noget af det, de har allermest fokus på for at blive til dygtige tennisspillere.”
