Få helt styr på klargøring af baner med dette spændende kursus.
Selvom termometeret lige nu ikke indbyder til tanker om udendørs tennis, er det alligevel blevet tid til at planlægge og lave de fornødne indkøb til grussæsonen 2026. For at hjælpe klubberne godt i gang afholder Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis dette kursus.
På banekurset får du og din klub masser af praktiske råd og vejledning fra erfarne undervisere og ikke mindst mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre klubber. Det er DGI Tennis og Dansk Tennis Forbunds anlægspartner HP Tennis, der står for undervisningen.
Kurset er for alle interesserede, men oplagte deltagere er naturligvis alle, der arbejder med banerne hen over året: Lønnede og frivillige banemænd, kommunalt ansatte medarbejdere og ildsjæle med interesse for området. Der er plads til 16 deltagere på kurset.
Klub
Få styr på banerne: Sjælland
Dato
20260303