Renault Danmark – officiel bilpartner for Dansk Tennis Forbund – inviterer til tennisstemning, konkurrencer og aktiviteter hos rnlt by Renault, hvor børn også kan spille skumbold med trænere fra Dansk Tennis Forbund.

I forbindelse med årets Roland-Garros-turnering inviterer Renault Danmark indenfor til tennisfest i uge 22 og 23 hos rnlt by Renault i Field’s i København. Her kan både børn og voksne opleve ægte Grand Slam-stemning med konkurrencer, aktiviteter og masser af tennisoplevelser.
Besøgende kan blandt andet deltage i konkurrencen om to billetter til Roland-Garros i 2027 ved at gætte antallet af tennisbolde i bagagerummet på Renault 5 Roland-Garros. Alle deltagere får samtidig et gratis spin på lykkehjulet med mulighed for at vinde eksklusiv merch.
Prøv skumbold med træner fra DTF
I uge 23 kan børn desuden prøve kræfter med skumbold sammen med trænere fra Dansk Tennis Forbund på følgende tidspunkter:
- 3. juni kl. 15.00-17.00
- 4. juni kl. 11.00-13.00 og 15.00-17.00
- 6. juni kl. 10.00-13.00
Den 4. juni kl. 11.00-13.00 bliver der også mulighed for at møde Eurosports Roland-Garros-kommentatorer og få et spændende indblik i, hvordan en tenniskamp kommenteres live på tv.
Der vil desuden være Roland-Garros-vand og bolcher til udlevering i hele perioden.
Find derhen:
Eventet finder sted hos rnlt by Renault i Field’s (Arne Jacobsens Allé 12, 1. sal, 2300 København)
rnlt ligger på Plan 1 tæt ved hovedindgangen, og kommer man i bil, anbefales parkering ved parkeringstårn C.
