Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis & Padel har en række partnere indenfor bane, anlæg og udstyr. Om det gælder vedligehold af grusbaner eller et nyt halprojekt, anlæg af padelbaner eller lys på tennisanlægget, kan vi anbefale specialister til opgaven.
Herunder kan du få overblikket over og kontaktoplysningerne til de enkelte partnere. Du kan også se seneste udgave af vores folder om bane- og anlægsparrtnere.
Indholdsfortegnelse
- A) Udendørs tennisbaner
- B) Udendørs hybrid grusbaner
- C) Indendørs spilleunderlag
- D) Tennis- og padelhaller
- E) Padelbaner
- F) Belysning
- G) Fundraising
- H) Tennisbolde og ketchere
- I) Padelbolde og bat
- J) Boldmaskiner
A) HP Tennisanlæg og Sport Trading klarer banerne

Sport Trading og HP Tennisanlæg har forrygende travlt og klargør mere end 600 baner landet over her til sæsonstart. Overvejer din klub omlægning til kunstgræsbane, renovering af nuværende grusbaner – eller har I brug for gode råd til dræn, vandingsanlæg eller andet – så tag fat i Sport Trading (Vestdanmark) eller HP Tennisanlæg (Østdanmark).
B) Udendørs hybridbaner forlænger sæsonen

Forlæng sæsonen og spil udendørstennis hele året. Hos ALTS i Aarhus har de fået anlagt helårsbanerne REDPLUS og har nu mulighed for at spille hele året på 3 baner. En række andre klubber i landet har gjort som ALTS og omlagt deres baner til helårs hybridbaner. Vil du høre nærmere om banerne eller prøve at spille på en af dem, så kontakt Allan Larsen fra RedPlus på al@jaccompany.dk
C) Forny jeres underlag i hallen

Når tennisgulvet er gammelt og slidt, så skal der et nyt til. Play Maker er specialister i tennisgulve, og hos Viborg Lawn Tennis Klub har de allerede gjort brug af ekspertisen. Klubben fik i september 2021 udskiftet og udvidet deres indendørsfaciliteter. Det gamle slidte kunstgræs blev skiftet ud, og i stedet blev der lagt to ”Play Maker Montreal” med US Open Coating. Kombinationen af undergulv og US Open coating giver et tennisgulv, der er giver gode spilleregenskaber, komfort og holdbarhed. Tag fat i Play Maker, hvis tennisgulvet skal bruge en make-over.
D) Hjælp til en kommende tennis- eller padelhal

Står din klub overfor et nyt halprojekt – eller leger I med tanken? I øjeblikket er HPH Totalbyg i gang med fem nye padelhaller rundt om i hele landet. Foruden dem som HPH Totalbyg lige har afleveret. Tåsinge Tennis og Padel Klub har allerede rakt ud. Og sammen med HPH Totalbyg har de indgået en aftale om at opføre en padelhal med fire baner. Hvis I overvejer det samme, så er HPH Totalbyg klar til en samtale.
E) Padelbaner til hele landet

Padel boomer derudaf. A-Sport kan hjælpe med at få padel til din klub. Hos A-Sport hjælper de med alt fra tanker til indvielse af banen og har leveret 20-25% af padelbanerne i Danmark. Der er et hav af informationer og undersøgelse, som skal tages stilling til, når padelbanen skal bygges, men ved køb af padelbane hos A-Sport vil I få tilknyttet en projektleder, som tager jer i hånden gennem hele processen.
F) Få energivenlig belysning – inde og ude

“Skønt, at vi har fået nye armaturer, der giver et lavere klimaaftryk og også et bedre lys i hallen,” udtalte bestyrelsen i Rødovre Tennis Klub, efter LITE havde været forbi. I september 2021 kunne klubben indvie et nyt belysningsanlæg på deres tre indendørs baner, fordi der var et ønske om et bedre og mere energivenligt belysningsanlæg. Resultatet blev et ”klasse 2”-tennislys produceret i genbrugsaluminium og armaturer, der kan upcycles. Lyset fungerer for både klubbens bredde- og elitespillere. Hvis lyset skal skiftes – indendørs og udendørs – så er LITE klar.
G) Meld dig gratis ind i Fundraising Club
Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis & Padel stiller Fundraising Club gratis til rådighed for alle medlemsklubber. I Fundraising Club får I adgang til en stor database over alle de fonde og puljer, som har relevans for jer som klub. Derudover får I månedlige webinarer, nyheder, kurser, adgang til skabeloner og meget andet. Fundraising Club er et tilbud fra Aktiv Fundraising.
Skal I have gratis adgang til Fundraising Club, så tilmeld dig her.
H) Udstyr og tennisbolde til favorable priser
Få styr på bolde til holdkampene og ketchere til Voksenintro. Køb udstyr til klubben til favorable priser i Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis’s HEAD CLUB SHOP. Her finder du bolden HEAD TOUR XT, som bruges i alle DTF’s holdturneringer, til en dusinpris på 110 kroner. Der er også fast lav pris på en stor seniorketcherpakke med 12 ketchere – kun 3.000 kroner.
I) Få bat og bolde til jeres nye padelbane
Racket Group er partner indenfor det essentielle i padel – bolde og bat. Padel i Danmark giver i samarbejde med Racket Group Danmark alle medlemsforeninger mulighed for at bestille intropakker af padelbats og bolde til rigtig gode klubpriser. Skal I eksempelvis have gang i træningen på jeres nye padelbane, har Racket Group en super opstartstilbud: 12 FZ FORZA Blaze Spin og 12 rør med tre FZ FORZA GAME bolde. I kan også købe FZ FORZA GAME bolde til en dusinpris på 100 kroner.
FÅ ADGANG TIL KLUB RACKET GROUP
J) Boldmaskiner til træningen
Når det kommer til boldmaskiner, er Presenco Sport foretrukket af Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis. Presenco har et bredt sortiment af professionelle boldmaskiner til tennistræningen fra anerkendte leverandører. Desuden kan Presenco hjælpe med reservedele, hvis klubbens boldmaskine gør vrøvl.