Få styr på banerne: Kurser i øst og vest

Dansk Tennis Forbund udbyder banekurser i både Jylland og på Sjælland i slutningen af februar. Få styr på forårsklargøringen allerede nu og tilmeld dig senest 12. februar.

God baneklargøring er afgørende for en god udendørssæson.

Selvom termometeret lige nu ikke indbyder til tanker om udendørs tennis, er det alligvel blevet tid til at planlægge og lave de fornødne indkøb til grussæsonen 2019. For at hjælpe klubberne godt i gang afholder Dansk Tennis Forbund to kurser i februar. Et 26. februar i Taastrup og et 28. februar i Kolding.

På banekurserne får du og din klubmasser af praktiske råd og vejledning fra erfarne undervisere og ikke mindst mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre klubber. Det er DTF’s anlægspartnere HP Tennis og Sport Trading, der står for undervisningen.

Kurserne er for alle interesserede, men oplagte deltagere er naturligvis alle, der arbejder med banerne henover året: Lønnede og frivillige banemænd, kommunalt ansatte medarbejdere og ildsjæle med interesse for området. Der er plads til 16 deltagere på hvert kursus.

TILMELD DIG HER

Praktiske oplysninger

  • 26. februar – TIK Tennis, Parkvej 78, 2630 Taastrup
  • 28. februar – Kolding Ketcher Center, Bramdrupskovvej 30, 6000 Kolding

Klokken 18.00 – 20.30 begge steder.

Pris: 300 kr. I prisen er inkluderet en sandwich og drikkevarer.

Tilmelding senest den 12. februar.

Vil du have flere nyheder som denne direkte i din mailboks, så tilmeld dig Dansk Tennis Forbunds KLUB-nyhedsbrev.