C WorldWide Talentprisen til Tauson og Rune

Clara Tauson og Holger Nødskov Rune blev de første modtagere af C WorldWide Talentprisen. Med prisen fulgte 50.000 kroner til hver, som skal gå til rejser, der er med til at videreudvikle de to stjerner in spe.

C WorldWide Talentprisen blev uddelt lørdag den 7. april.

Mellem singlerne på førstedagen af Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Egypten i Gentoftehallen blev den lukrative C WorldWide Talentpris uddelt for første gang. Til at uddele prisen var formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen, og Tim Kristiansen, der er direktør i C WorldWide Fund Management A/S.

C WorldWide Talentprisen uddeles til den eller de talenter, der i det forgange år klaret sig bedst. Derfor var det også ganske logisk, da først den nyslåede Davis Cup-spiller, 14-årige Holger Nødskov Rune, og efterfølgende nummer 11 på ITF’s juniorverdensrangliste, Clara Tauson, blev kaldt ind på gulvet for at modtage hæderen.

Med prisen fulgte 50.000 kroner til hver af de to talenter.

Om prisen

  • C WorldWide Talentprisen er en nyindstiftet pris, der uddeles én gang årligt.
  • Prisen er på i alt 100.000 kroner.
  • Prisen uddeles af tennisfagkyndige personer, der er nøje udvalgt af Dansk Tennis Forbund.
Clara Tauson og Holger Nødskov Rune blev de første modtagere af C WorldWide Talentprisen.