Christian Sigsgaard støder til Davis Cup-truppen

Den danske Davis Cup-kaptajn, Frederik Løchte Nielsen, har nu sat navn på den femte spiller i den danske trup, der i weekenden skal spille mod Serbien i Royal Arena. Derudover vil Philip Hjorth blive tilknyttet holdet.

Christian fik Davis Cup-debut i 2015. Foto: Allan Høgholm.

Den 31. januar og 1. februar går det løs med den største tennisbegivenhed på dansk grund i rigtig mange år. Serbien kommer på besøg i Royal Arena, hvor de møder Danmark i Davis Cup Qualifiers 1st round.

Davis Cup-kaptajn, Frederik Løchte Nielsen, har nu sat navn på sat navn på den femte spiller i den danske trup. Christian Sigsgaard tilslutter sig Holger Rune, Elmer Møller, August Holmgren og Johannes Ingildsen, der udgør det danske hold.

Christian Sigsgaard fik landsholdsdebut tilbage i 2015 og bidrager dermed med masser af Davis Cup-rutine.

Udover de fem spillere på holdkortet vil Philip Hjorth også være med holdet hele ugen som sparringspartner. Han fik Davis Cup-debut ved Danmarks triumf på udebane mod Kasakhstan, hvor han spillede “dead rubber”, efter Danmark havde bragt sig på 3-0.

Davis Cup-kampen afgøres bedst af fem kampe. To singler på førstedagen. En double efterfulgt af to singler på andendagen. Alle kampe spilles bedst af tre sæt.

Vinder Danmark over Serbien, skal holdet til september spille 2. runde i Davis Cup Qualifiers mod vinderen af Spanien og Schweiz. Skulle Danmark tabe til Serbien er næste kamp også i september. Men mod en endnu ukendt modstander fra et lavere niveau i den verdensomspændende landsholdsturnering.

Danmarks trup

Holger Rune

  • Født: 29. april 2003 (21 år)
  • Klub: KB
  • Baghånd: To hænder
  • Rangering single: 12
  • Rangering double: 341
  • Davis Cup-debut: 2018
  • Kampstatistik i DC: 7-2

Elmer Møller

  • Født: 9. juli 2003 (21 år)
  • Klub: KB
  • Baghånd: To hænder
  • Rangering single: 149
  • Rangering double: 1397
  • Davis Cup-debut: 2022
  • Kampstatistik i DC: 4-2

August Holmgren

  • Født: 22. april 1998 (26 år)
  • Klub: Gentofte
  • Baghånd: En hånd
  • Rangering single: 203
  • Rangering double: 308
  • Davis Cup-debut: 2017
  • Kampstatistik i DC: 9-3

Christian Sigsgaard

  • Født: 14. marts 1997 (27 år)
  • Klub: Gentofte
  • Baghånd: En hånd
  • Rangering single: 686
  • Rangering double: 914
  • Davis Cup-debut: 2015
  • Kampstatistik i DC: 4-7

Johannes Ingildsen

  • Født: 1. juli 1997 (27 år)
  • Klub: KB
  • Baghånd: To hænder
  • Rangering single: 1599
  • Rangering double: 135
  • Davis Cup-debut: 2019
  • Kampstatistik i DC: 6-3

Frederik Løchte Nielsen (Davis Cup-kaptajn)

  • Født: 27. august 1983
  • Debut som kaptajn: 2020
  • Statistik som kaptajn: 7-2