Seks danske juniorer søger erfaring og point til verdensranglisten i Finland denne og næste uge. Juniorlandstræneren er med.
I denne og næste uge er danske spillere stærkt repræsenteret ved to juniorturneringer på ITF World Tennis Tour i Finland. Sammen med seks spillere – fem piger og en dreng – er juniorlandstræner Jacob Holst i denne uge i den lille finske by Vierumäki, der er vært for en grade 4-turnering.
Efter første runde er halvdelen af danskerne stadig med i singlerækken. Rebecca Munk Mortensen (KB) er seedet 2. Hun vandt sin første kamp med 7-5, 6-0 over briten Vlada Kozak.
Laura Brunkel (Lyngby) ekspederede kvalifikationsspilleren Maayan Laron (Israel) ud af turneringen med 6-2, 7-6, mens Mille Mørk (HRT) sendte den lokale wild card-spiller Asta Miettinen ud i mørket via en sejr i tre sæt.
I næste uge fortsætter den danske ekspedition til Tampere, hvor der spilles endnu en turnering i kategori 4.
Spillerne i Finland
- Rebecca Munk Mortensen, KB, juniorverdensranglisten: 160
- Vilma Krebs Hyllested, KB, juniorverdensranglisten: 561
- Zoe Du Pasquier Jensen, KB, juniorverdensranglisten: 758
- Mille Mørk, HRT, juniorverdensranglisten: 1011
- Laura Brunkel, Lyngby, juniorverdensranglisten: 1394
- Cornelius Shalmi, HIK, juniorverdensranglisten: 977