Det er nu muligt at købe billetter til Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Tyrkiet. Davis Cup-kampen spilles 13. og 14. september i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.
Fyldte tilskuerpladser og stærk opbakning kan blive afgørende for Danmark, når de 13. og 14. september møder Tyrkiet i Davis Cup. Billetterne til de to dage med toptennis er netop sat til salg. Så det er nu, du skal slå til, hvis du vil se Danmarks bedste mandlige tennisspillere i aktion.
Davis Cup-opgøret spilles i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus, hvor Danmark ved seneste besøg slog Marokko med 4-1. Ved den lejlighed var der liv og glade dage på tribunerne, og målet er denne gang en fyldt hal både fredag og lørdag!
KØB BILLET TIL DAVIS CUP-KAMPEN
Kampprogram
- Fredag den 13. september: To singler fra klokken 16.00 – officiel indmarch fra klokken 15.45
- Lørdag den 14. september: En double efterfulgt af to singler fra klokken 12.00
Pris
- Billet til én dag: 120 kroner
- Børnebillet (3-12 år): 70 kroner
- Billet til begge dage: 170 kroner
Billetterne kan købes hos ticketmaster.dk