Deltagerliste til DM inde og opdatering af prof-listen

DM inde i Hillerød bliver afholdt med 16 spillere i hovedturneringen og 16 i hovedturneringen. Spillere, der er med i hovedturnering eller kvalifikation kommer på DTF’s prof-liste og må træne fra mandag.

Den udendørs danmarksmester, Christian Sigsgaard, er på deltagerlisten til DM inde. Foto: Morten Olsen.

Deltagerlisterne til årets indendørs danmarksmesterskab er klar. For at give spillerne mulighed for at forberede sig under de særlige corona-restriktioner, har det været nødvendigt at lave cuttet til turneringen allerede i dag 11. februar.

  • Hovedturneringen har 12 spillere, der er direkte inde. Hovedturneringen spilles 24.-27. marts.
  • Kvalifikationen har 16 spillere. Kvalifikationen spilles 20.-21. marts.

Deltagerlisterne kan ses i bunden af artiklen.

Hovedparten af spillerne var i forvejen omfattet af reglerne for ”professionel idræt”, der giver dem lov til at træne indendørs på trods af de øvrige restriktioner i samfundet. Fra på mandag den 15. februar har de resterende deltagere også status af ”professionel” til og med afviklingen af DM.

Spillerne og deres klubber har fået direkte besked.

Inden corona-restriktionerne lukkede ned for indendørs idræt, var det meningen, at kvalifikationen skulle indeholde 32 spillere. Men af coronahensyn har DTF besluttet, at kvalifikationen kun skal bestå af 16 spillere.

Opdatering af professionel-listen

I forhold til corona-regler omfatter begrebet ”professionel idræt” alle specialforbunds højeste nationale niveau. I tennis er det Elitedivisionen og danmarksmesterskaber.

Når den indendørs Elitedivision slutter, vil spillerne på de hold, der ikke er med i den udendørs holdturnering, miste deres status som ”professionel”. Det drejer sig om kvinderne fra HIK, og herrerne fra Århus 1900, Skovbakken og Birkerød.

Er spillerne fra de fire hold på deltagerlisten til DM inde, kan de fortsætte med at træne til og med turneringen. Spillere fra top-16 på den danske rangliste vil ligeledes bibeholde deres status som professionel.

Fra 15. februar fases de fire hold, der kun er i Elitedivisionen udendørs, ind i professionel-ordningen. Det drejer sig om Holtes kvinder, og herrerne hos Give, Fruens Bøge og Rødovre. Disse hold får hver seks spillere med ”professionel status”.

DTF er opmærksom på, at det giver disse hold mere forberedelsestid end de øvrige hold i den indendørs 1. division, når der forhåbentlig bliver lukket op for indendørs tennis generelt og holdturneringen færdigspilles i april.

Det er beklageligt. Men corona-restriktionerne i landet tillader ikke, at der åbnes op for spillere i 1. division generelt. DTF har vurderet, at det vægtede højt, at klubberne i Elitedivisionen har lige vilkår. Derfor får de fire omtalte hold mulighed for at starte nu.

FAKTA

Følgende er defineret som professionel tennis:

  • Spillere med en rangering på ATP- eller WTA-listen
  • Spillere, der er med i Davis Cup-bruttotruppen og Billie Jean King Cup-truppen
  • Spillere i top-16 på den danske senior rangliste
  • Elitedivisionsklubber inde 2020/2021: Lavest rangeret spiller på klubranglisten, der per 8. december 2020 har spillet minimum én kamp i Elitedivisionen i sæsonen inde 2020/2021, og alle højere rangerede spillere på klubranglisten.*
  • Seks navngivne spillere fra hvert af de fire hold i Elitedivisionen ude 2021, som ikke er med i Elitedivisionen inde 2020/2021 (Holte(damer), Give, Fruens Bøge og Rødovre (herrer))
  • Spillere, der er på deltagerlisten til DM inde
  • Spillere, som figurer på en OL/PL bruttoliste  

*Formålet med reglen er, at Elitedivisionen skal kunne fortsætte. Det kræver, at klubberne kan stille hold. Derfor har flere klubber fået ekstra spillere ind på dispensation. Dispensation er givet, hvis klubberne har haft spillere, der ved nytår tog på college og ikke længere stod til rådighed, eller hvis der har været skader, der ellers ville forhindre holdet i at have rimelig mulighed for at stille hold. Endelig kan tilgængeligheden af udlændinge, der normalt ville være benyttet, være blevet så begrænset, at det har udløst en dispensation til en dansk spiller. Alle dispensationer er givet med formålet, at klubben skal kunne stille hold til Elitedivisionen.

Deltagerlister til DM inde 2021

Spillere med fed skrift har ikke tidligere haft status af professionel.

Herrer Damer
HOVEDTURNERING HOVEDTURNERING
Christian Sigsgaard, Gentofte Sofia Nami Samavati, Holte
Carl Emil Overbeck, KB Karen Barritza, Birkerød
Anders Grinderslev, Skovbakken Rebecca Munk Mortensen, KB
Jesper Andi Jørgensen, Gentofte Maria Jespersen, Gentofte
Alexander Schou, Lyngby Emilie Francati, Gentofte
Marcus Gram Pedersen, Birkerød Johanne Svendsen, HRT
Martin Linnet Killemose, KB Vilma Krebs Hyllested, KB
Søren Wedege, KB Natacha Schou, Lyngby
Gustav Theilgaard, Birkerød Mille Mørk, HRT
Valdemar Pape, HIK Annelieke Steenhuisen, Vejle
Sebastian Grundtvig, HIK (WC) Karoline Laursen, KB (WC)
Oskar Brostrøm Poulsen, Gentofte (WC) Olivia Thiemke, KB (WC)
KVALIFIKATION KVALIFIKATION
Jonas Schwartz, Rødovre Zoe Du Pasquier Jensen, Gentofte
Jonas Zacho Larsen, KB Anne Katrine Møller Haase, B93
Christopher Garde, HIK Katrine S. Christensen, ATK
Sigurd Nellemann, Skovbakken Frederikke Pape, HIK
Nikolaj Katic, B93 Laura Baagøe Brunkel, Holte
Martin Nygård Knudsen, KB Cirkeline Lundberg, HIK
Asger Emil Ildor, Lyngby Victoria Ilena Andersen, Vi-So
Andreas Kofoed Pedersen, Køge Martha-Elisa Stemann, HIK
Andreas Berner, Tennis Club Odense Katerina Norup Hansen, ATK
Andreas Boers, Gentofte Emma Kamper Malmkjær, Vejle
Felipe Stevn Mikkelsen, KB Freja B. Løvbjerg, Århus 1900
Cornelius Shalmi, HIK Nikoline Gullacksen, KB
Yakub Uzunel, Birkerød Sarafina O. Hansen, Birkerød
Rasmus Okkels, Tennis Club Odense Cecilie Agerbek Fridthjof, KB
Oliver Steines, KB (WC) Lucca Ingildsen, KB (WC)
Alexander Nordal Clausen, Lyngby (WC) Augusta Grau Kristensen, Lyngby (WC)