DM finaler står for døren

Danmarksmesterskabet i tennis 2017 går nu ind i den afgørende fase. Finaledagene nærmer sig hastigt, og intensiteten både på og udenfor banerne stiger.  

I singlerækkerne er turneringen nået frem til kvartfinalerne. De spilles torsdag og et hurtigt kig på dagsprogrammet vidner om mange spændende opgør i vente for et tenniselskende publikum. Detaljeret dagsprogram med spilletidspunkter.

Damerækken byder på to klubopgør samt flere rutinerede spillere, når semifinalisterne skal findes i følgende kvartfinaler:

  • Mai Grage, KB – Julie Noe, KB
  • Hannah Viller Møller (1), HIK – Alisha Hussain, Birkerød
  • Karina Ildor Jacobsgaard, KB – Amanda Rommetveit Rohde, KB
  • Maria Jespersen (3), Gentofte – Emilie K.S. Hansen (5), Greve

I herrernes singlerække er der ligeledes fire spændende kvartfinaler på programmet torsdag:

  • Martin Pedersen (WC), KB – August Holmgren (2), Gentofte
  • Benjamin Hannestad (1), KB – Anders Grinderslev (7), Skovbakken
  • Christian Sigsgaard (3), Gentofte – Søren Borup Wedege, HRT
  • Nicolai Ferrigno (4), KB – Johannes Ingildsen (5), KB

Hovedparten af de mange kvartfinalister i single er planlagt til at spille flere kampe i løbet af torsdagen, da mange ligeledes har indløst billet til semifinalerne i double:

I herredouble har alle levet op til deres seedninger og der spilles følgende kampe:

  • Benjamin Hannestad, KB/Christian Sigsgaard, Gentofte (1) – Søren Wedege, HRT/Nicolai Ferrigno, KB (3)
  • Johannes Ingildsen/Mohamed Shabib, KB (4) – Philip Ørnø/August Holmgren, Gentofte (2)

Det fulde kampprogram for damedoublerne er:

  • Hannah V. Møller/Emilie V. Håkansson, HIK (1) – Caroline Fricke/Ida S. Krause, Gentofte (3)
  • Cirkeline Lundberg, Gentofte/Divine D. Nweke, KB – Emilie K. S. Hansen, Greve/Frederikke U. Støchkel, Holte (2)

Torsdagen byder også på turneringens første finalekamp

Finalen i mixed double spilles torsdag kl. 17:00. Danmarksmestrene i mix skal findes i et rent klubopgør mellem Gentofte-parrene:

  • Maria Jespersen/Christian Sigsgaard (1) – August Holmgren/Caroline Fricke (2).

Fredag spilles der finaler i dame- og herredouble kl. 18.30.

Du kan følge alle kampene og turneringen på tæt hold via Dansk Tennis Forbunds facebook side eller på hjemmesiden www.dmtennis.dk.

Sidst men ikke mindst er det en fornøjelse at kunne meddele, at Dansk Tennis Forbund live streamer finalekampene i herre- og damesingle.
Singlefinalerne kan følges live her lørdag d. 12. august fra kl. 11:00, som er kampstart for finalen i damesingle. Herrefinalen afvikles umiddelbart efter.